Hvis den russiske regering gennemfører de varslede afgiftsstigninger på øl, kan det koste op mod 100.000 job i den russiske bryggeriindustri - også blandt Carlsberg-ansatte.
Så kontant lyder meldingen ifølge Jyllands-Posten fra Carlsbergs koncernchef, Jørgen Buhl Rasmussen, som reaktion på den russiske regerings forslag om at hæve afgifterne på øl med 200 pct. i ét hug fra næste år.
Sammen med sin russiske topchef, Anton Artemiev, er han i disse måneder på nærmest konstant rundrejse hos guvernører, ministre og deres ministerier forud for den russiske Dumas (parlamentet) behandling af forslaget om afgiftsstigninger.
"Vi er ikke mod stigninger af afgiften på øl og har også en vis forståelse for, at der skal penge i statskassen. Men en stigning på 200 pct. alene næste år er uden sidestykke noget sted i verden," siger Jørgen Buhl Rasmussen.
Han frygter et stort fald i totalmarkedet for øl i Rusland og et skifte fra øl til eksempelvis vodka, som kun ventes at få en stigning i afgiften på 10 pct.
Et stort fald i totalmarkedet kan ikke alene opsuges af besparelser og småjusteringer.
Her afslører Jørgen Buhl Rasmussen for første gang, at det kan komme til at betyde lukninger og afskedigelser selv i Baltika-systemet, Carlsbergs russiske datterselskab, som ellers har været usårligt.
Kilde: Jyllands-Posten