ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ritzau Finans - RB-Børsen og Direkt lægges sammen

Mandag den 21. marts sammensmeltes de to finansielle nyhedsbureauer RB-Børsen og Direkt til nyhedsbureauet Ritzau Finans. Sammenlægningen er en følge af, at Ritzaus Bureau, som ejer RB-Børsen, købte Direkt i slutningen af januar i år.

Det betyder også, at borsen.dks læsere fremadrettet får nyheder fra Ritzau Finans i stedet for Direkt.

Men det nye navn, Ritzau Finans, markeres bureauets tætte tilknytning til Ritzaus Bureau. Ritzau-navnet borger for troværdighed, saglighed og kvalitet i nyhedsproduktionen. Det er værdier, som Ritzaus Bureau og Ritzau Finans har til fælles.

Det nye bureau bygger videre på det bedste af det bedste fra hver af de to sammenlagte bureauer med videreførelse af den mest raffinerede teknologi, de mest hensigtsmæssige rutiner og den produktsammensætning og prioritering, der giver brugerne størst muligt udbytte.

Sammenlægningen betyder, at redaktionerne har fået

- ny fælles mailadresse: ritzau@finans.dk

- ny fælles adresse: St. Kongensgade 14, 1264 København

- nyt fælles telefonnummer: 33 30 03 35

Den tekniske formidling af nyhederne fortsætter uændret gennem henholdsvis Direkts og RB-Børsens eksisterende distributionskanaler, og der skulle derfor ikke være behov for tekniske ændringer på modtagersiden.

Skulle der mod forventning opstå problemer med læsningen af nyheder fra Ritzaus Finans, modtager vi gerne oplysninger herom på 33 30 03 35 / ritzau@finans.dk.

Samproduktionen af finansnyhederne på de to bureauer inlededes allerede onsdag den 16. marts.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis