ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Resjesite skuffer med kvartalstal - men stiger alligevel

Rejsesitet Expedia skuffede onsdag aften investorerne med sit regnskab for første kvartal, da underskuddet i perioden var større end ventet.

Alligevel er det en fortrøstningsfuld ledelse, som præsenterer udviklingen for perioden fra januar til marts.

- Selv om vi ikke kan kontrollere, hvordan og hvornår rejseaktiviteten kommer sig, ved vi, at den vil komme tilbage, og når det sker, vil vi fremstå som et meget stærkere selskab, udtaler en optimistisk topchef, Peter Kern, i regnskabet.

Aktien i Expedia stiger med 2,6 pct. i onsdagens eftermarked, mens den i ordinær handel allerede var gået op med 4,2 pct.

Koncernen, der både driver sitene Expedia og Trivagos, justerede underskud pr. aktie steg i første kvartal fra 27 cent for et år siden til minus 1,83 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et minus på 1,45 dollar. Omsætningen faldt desuden med 15 pct. til 2,21 mia. dollar mod ventede 2,11 mia. dollar.

På overliggeren var der samlede bookinger via Expedias platforme for 17,89 mia. dollar, hvilket var et dybt fald på 39 pct. på årsbasis, og ringere end de ventede 19,99 mia. dollar.

- Ligesom alle rejseselskaber oplevede Expedia Group en meget stor reduktion i forretningen efter fremkomsten af Covid-19. Heldigvis var vi forud for udviklingen, da vi havde implementeret omkostningsbesparelser tidligere dette år, og med det forøgede pres fra Covid-19 accelererede og udvidede vi vores ambition om at forbedre vores langsigtede omkostningsstruktur, siger Peter Kern i regnskabet.

Expedia annoncerede fyringer af 3000 ansatte tilbage i februar - inden coronakrisen tog til.

Expedia har efter coronaudbruddet også sikret sig frisk kapital til at modstå krisen. I alt har koncernen sikret sig 3,95 mia. dollar i likviditet, herunder 1,2 mia. dollar fra et aktiesalg, og 2,75 mia. dollar fra udstedelse af obligationer.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis