Varslingen af SAS-afskedigelser skriver sig ind i kurven over stigende ledighed, som hjælpepakkerne ikke kan forhindre. Og netop ledighedsbølgen skærper opgørene om den udligningsreform, regeringen i øjeblikket kæmper med at få på plads.
Et af elementerne i udspillet er omlægning af det såkaldte beskæftigelsestilskud, og omlægningen kan betyde, at kommuner med hastigt stigende ledighed i forhold til andre kommuner i landsdelen bliver dårligere stillet. Tirsdag var der registreret godt 178.000 ledige – en stigning på godt 46.000 siden 9. marts, og ledigheden rammer selvsagt de steder, hvor erhvervslivet er hårdest påvirket af coronakrisen.
Regeringen forsøger fortsat at få et bredt forlig og forhandlede bl.a. mandag aften, hvor det dog stod klart, at Venstre ikke tager til takke med mindre justeringer, som måske kunne stille borgerligt ledede kommuner lidt bedre i det samlede udligningsregnestykke.
“Vi skal ind i selve maskinen og se på udgiftsbehovsudligning, udligning af beskatningsgrundlaget, vægtningen mellem det sociale og demografiske udgiftsbehov, de socioøkonomiske kriterier og alle de andre væsentlige spørgsmål,” sagde Sophie Løhde, Venstres politiske ordfører, til NB-Økonomi.
Regeringen har allerede måttet give sig på udlændingeudligningen, der især var til fordel for københavnske vestegnskommuner. Coronakrisenseffekter på økonomien har kun skærpet Venstres fokus på at undgå at sætte mekanismer i gang, som blot fører til skattestigninger. Sammen med De Radikale presser de derfor på for at få tilført flere statsmidler – omkring 1 mia. kr. ekstra – så kommunerne bedre kan håndtere følgerne af coronakrisen.
Bliver en række kommuner, herunder i “produktionsdanmark”, ikke kompenseret godt nok for pludselig stigende ledighed, de ikke selv har nogen indflydelse på, kan det betyde færre penge til at levere velfærd for. Det samme gælder for de kommuner, der af politiske årsager – det vil sige regeringsønsket om større udjævning – står til at skulle aflevere flere midler, og som derfor kan være presset til at ty til skattestigninger.
Udligningsreformen kan udover en mulig klimaplan blive eneste store “almindelige” politiske aftale med betydelige økonomiske følger, som regeringen når at slå søm i på denne side af sommer. Altså en aftale, som ikke har karakter af hjælpepakke – men som vil afspejle et vist snit i den økonomiske politik.
Med et bredt forlig kan regeringen lettere gardere sig mod hård kritik. Omvendt kan Venstre – der lige har betonet behovet for at frede erhvervsliv og borgere imod skatte- og afgiftsstigninger i en fælles kronik med de andre blå partier – dårligt holde til at lægge ryg til en aftale med indbygget risiko for netop dét. LA og K er ikke længere med i forhandlingerne.
