Provokerende bog om e-handel
Bogen er et flammende kampskrift, rundet af den samme ærgrelse, som jeg selv føler over, hvorfor det altid er de andre, der er så gode til at finde på, skriver professor Niels Bjørn-Andersen i sin anmeldelse af 'Den Digitale Købmand'
18. jun. 1999 KL. 00.00
Gem til senere
Hyppige læsere af Børsens informatik tillæg hver tirsdag kan ikke være i tvivl om betydningen af emnet, der behandles i bogen 'Den digitale købmand'. Med forfatterens ord, 'Det er en beretning om, hvordan den digitale købmand revolutionerer verden og en debatbog om vores muligheder i den digitale økonomi. Formålet er at stimulere, inspirere og forhåbentlig også provokere'. Det gør Mikael Lindholm særdeles godt.