ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

PROFIL NAVNENYT

FYLDER ÅR60 Vagn Ibsen, direktør i Vitex Textilagentur A/S, Klampenborg, og Flora Danica Jewellery of Copenhagen, fylder 60 år i morgen. Efter en handels- og kontoruddannelse begyndte han sin karriere i Bay & Vissing med salg af Tandex-tandbørster og senere i Dunlop International med salg af badminton- og tennisudstyr. Han var i 14 år medejer af et engros firma med Pierre Cardin/Paris, Carlton Sportswear, Speedo Swimwear og Carlton kufferter. I 1986 etablerede han Vitex Textilagentur, der i dag repræsenterer ti forskellige fabrikker i Vietnam, Bangladesh, Kina og Thailand. Virksomheden producerer i dag beklædning m. m. til en stor del af den danske og udenlandske sports- og tøjbranche. I 2006 overtog han det hæderkronede smykkefirma Flora Danica Jewellery of Copenhagen, hvor han i dag er direktør. Vagn Ibsen er aktiv sportsmand, tidligere som badmintonspiller i Værløse Badminton Klub og senere i Hvidovre Badminton Klub, hvor det blev til et Dansk mesterskab i 1981. I dag er han mest aktiv på tennisbanerne i Skovshoved Tennis Klub.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis