ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

PROFIL NAVNENYT

FYLDER ÅR60 Palle Bukdahl, adm. direktør, kommunikationsrådgiver, Nærum, fylder 60 år i dag. Han har undervejs været leder for flere succesfulde foretagender. Senest som adm. direktør for design og kommunikationsbureauet Meyer & Bukdahl, som han i 2007 var medstifter af. Han blev uddannet som reprokopist fra Aarhuus Stiftsbogtrykkerie i 1974, men landede hurtigt i en karriere inden for salg. I 1987 satte han sig første gang i chefstolen som direktør for Aarhus-firmaet Stibo Datagraphics i Danmark og Storbritannien, og frem til 1995 var han en af pionererne bag den digitalisering, branchen i disse år stod over for. I 1996 skiftede han til Salogruppen A/S, hvor han i seks år fungerede som salgs- og marketingsdirektør. I sin fritid har Palle Bukdahl også fart på, hvor det især er landevejscykling, der er den foretrukne afkobling fra en travl hverdag. Når der endelig skal slappes af, sker det i familiens skød sammen med Sonja, som han har været gift med i 37 år, sine to døtre og de tre, snart fire, børnebørn.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis