FYLDER ÅR75 Billedkunstner Bjørn Bursel fylder 75 år på mandag. Han startede som bygningsmaler og blev siden uddannet på kunstakademierne i Wien og København. Hans debut fandt sted på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1976. Han har siden haft mange udstillinger – både separat og i gruppe. Under et legatophold på Refugiet Fuglsang ejet af Det Classenske Fideikommis malede han i Bodil Neergaards Tepavillon i parken og kunne efterfølgende udstille i Zürich og siden i Danmark. Dertil har der været mange udstillinger i kunstforeninger, biblioteker, firmaophængninger mm. I forbindelse med fødselsdagen holdes to udstillinger i København. Bjørn Bursel er medlem af Billedkunstnernes Forbund og Kunstforeningen af 18. november.