40 Adm. direktør hos Netapp Danmark, Claus Johansen, fylder i morgen 40 år. Claus Johansens karriere startede med fokus på indkøb og logistik, men blev i 1999 skiftet ud med den anden side af skrivebordet, hvor han siden har arbejdet inden for salg og forretningsudvikling i en række af Ib Kunøes it-selskaber. Først som salgschef, og senere regionsdirektør i Topnordic, med fokus på erhvervsalg af hardware og ERP-systemer efterfulgt at en karriere som adm. direktør af den offentlige indkøbsportal gatetrade.net, som han sammen med Ib Kunøe byggede op og solgte til Mach koncernen i 2007. Claus Johansen kom derefter tilbage til Topnordic, der blev omdøbt til Atea, hvor han siden 2008 arbejdede som koncerndirektør med fokus på koncernens Shared Services, Logistik og forretningsudvikling frem til november i år, hvor han tiltrådte som adm. direktør for Netapp i Danmark. Netapp er et ledende Storage selskab i verden med en omsætning på mere end 35 milliarder kroner og 13.000 ansatte.