HÆDEREn af Danmarks førende unge eksperter i glas, lektor Morten Mattrup Smedskjær, 29 år, fra Aalborg Universitets Institut for Kemi og Bioteknologi, har fået tildelt Lundbeckfondens Talentpris 2013. Morten Mattrup Smedskjær har trods sin unge alder allerede publiceret en lang række artikler i førende videnskabelige tidsskrifter, og han beskrives af kolleger som usædvanligt talentfuld og produktiv. Sammen med andre forskere ved Sektion for Kemi har han ligeledes leveret flere værdifulde eksperimentelle og teoretiske gennembrud. Et af disse er en særlig kvantebeskæring i glas, som kan bidrage til at gøre solcellers energiomdannelse langt mere effektiv. Tidligere har han også modtaget Spar Nord Fondens Forskningspris og den amerikanske Norbert J. Kreidl Award.