FYLDER ÅR60 Direktør i rådgivningsvirksomheden Alectia, Niels Ole Karstoft, Charlottenlund, fylder 60 år i dag. Han er uddannet civilingeniør ved Bærende Konstruktioner fra DTU-BYG i 1977 og arbejdede først i Nielsen og Rauschenberger. Side 1979 har han arbejdet i rådgivningsvirksomheden, med undtagelse af en kort periode i midten af 80'erne, hvor han havde et svinkeærinde til Norwegian Rig Consultant i Norge. Undervejs har han været involveret i mange spændende projekter, og han har også været medforfatter til en bog om statik i betonelementbyggeri. I 2005 blev han udnævnt til direktør med ansvar for alle afdelinger i Byggeri i Danmark efter opstigning ad karrierstigen. Sideløbende med arbejdet i Alectia har han fra 1985-88 været faglærer på DTU i statik og styrkelære og suppleret sin ingeniøruddannelse med en HD i afsætningsøkonomi ved Handelshøjskolen i København i 1984 og med en MBA ved CBS i 2004. Der har også været bud efter ham udefra, og han er medlem af bestyrelsen i Odeon A/S, DKBI A/S og BIPS, hvor han er næstformand. Herudover sidder han i Advisory Board på DTU-BYG og han er medlem af DTU's Aftagerpanel.