ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

PROFIL NAVNENYT

FYLDER ÅR80 Povl Høgsberg Wentzel, Dragør, fylder i morgen 80 år. Povl H. Wentzel blev efter realeksamen uddannet købmand og fortsatte derefter på Niels Brocks Handelsskole. Efter udenlandsophold i England og Tyskland blev han ansat som prokurist ved Sækkelejekompagniet i Valby, mens han samtidig læste til HD i salg og reklame ved Handelshøjskolen i København. Efter sin eksamen blev han direktør for Eva Rosenstands Broderier, og siden fik han job som adm. direktør for den landsdækkende skokæde Hector Sko. Da Hector Sko blev afviklet i 1974, købte Povl Wentzel fire af butikkerne og etablerede Paw Sko, som gennem årene har udviklet sig til i dag at være 19 store familieskobutikker placeret over det meste af Danmark. Efter et velgennemført generationsskifte i 2006 står sønnen Jan Wentzel i dag som ejer af virksomheden, mens Povl H. Wentzel fortsat arbejder på næsten fuld tid i firmaet. Den 1. februar kan han fejre sit 40-års jubilæum i Paw Sko. Povl Wentzel har haft talrige tillidsposter som bestyrelsesmedlem eller formand i forskellige organisationer gennem sin karriere. Endvidere har han været sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten i København.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis