FYLDER ÅR50 Head of HR Consulting i revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC, Gorm Wiegand, fylder 50 år i morgen. Her startede han i 2013. Tidligere har han slået sit navn fast som en af Danmarks stærkeste HR-profiler og har i den egenskab været med til nogle af landets største internationale vækstvirksomheders "people"-succeser, bl.a. i Novo Nordisk og Novozymes. Resultaterne af denne indsats blev en førsteplads i konkurrencen Danmarks bedste arbejdsplads tre gange i træk – i 2004, 2005 og 2006. Desuden har han vundet en pris for bedste performancemanagement-projekt i Europa i 2009 og førsteprisen i Universum Awards 2010. Undervejs har Gorm Wiegand også stiftet netværket Executive HR Community HR United, hvilket har bidraget væsentligt, til at få positioneret HR-direktørerne i C20-virksomhedernes strategiske ledelser.