FYLDER ÅR50Mette Bram, direktør for og indehaver af konsulentvirksomheden Training Consult, fylder 50 år i morgen. I 1980'erne arbejdede hun med Stop Aids-kampagnen som ansvarshavende redaktør, men hendes interesse for menneskelige relationer førte efterfølgende til, at hun uddannede sig til psykolog. Siden 1992 har hun drevet Training Consult, der arbejder med individuelle og organisatoriske læringsprocesser i ind- og udland. Uden for landets grænser er hun kendt for sit arbejde for menneskerettigheder og leder- og personaleudvikling i Europarådet gennem de seneste 18 år. Herhjemme kendes Mette Bram for sin indsats med at introducere mindfulness på danske arbejdspladser og sit arbejde med stressrelaterede problemstillinger, blandt andet som ledelsesrådgiver for landets største uddannelsesinstitutioner. Derudover har hun haft forskellige tillidsposter i blandt andet Dansk Ungdoms Fællesråd, konsistorium ved Syddansk Universitet og er på tiende år ansvarshavende redaktør for fagbladet Kørelæreren. I sit arbejdsliv har hun arbejdet meget med frivilligt socialt arbejde og blev i anerkendelse af den indsats udnævnt Dame of Honour i Malteser-Riddernes Hospitalsorden i 2007.