FYLDER ÅR90Forhenværende trafik-, kommunikations- og turistminister Arne Melchior, København, fylder 90 år i morgen. Arne Melchior var med fra starten i det daværende Centrum-Demokraterne, som Erhard Jacobsen brød med Socialdemokraterne for at grundlægge i 1973. I 1982 blev han trafikminister, og i årene 1993-1494 var Arne Melchior minister for kommunikation og turisme og havde blandt andet ansvaret for det daværende Post- og Telegrafvæsenet, hvorfor han indrettede sig med kontor i centralpostbygningen ved Københavns Hovedbanegård. Arne Melchior var også stærkt optaget af luftfart og var fra 1994 til 1997 med medlem af repræsentantskabet for SAS Danmark, ligesom han var arbejdende formand for brancheforeningen Turismens Fællesråd fra 1987 til 1993. Oprindeligt er Arne Melchior uddannet i tekstil- og konfektionsbranchen og i 1960'erne var han adm. direktør for herretøjbutikskæden Jardex. Han har også drevet eget reklamebureau og var i årene 1971-1972 adm. direktør for den fagforbundsejede medievirksomhed A-pressen. Desuden har han været formand for Dansk Zionistforbund.