FYLDER ÅR60 Jens A. Borup, bestyrelsesformand for fiskemelsfabrikken FF Skagen, fylder 60 år i morgen. Siden han var 15 år, har han arbejdet med fiskeri på havet, i erhvervslivet og politisk i Skagen. Han er uddannet skipper og har i flere år arbejdet aktivt som fisker. Ved siden af har han været aktiv i FF Skagen som andelshaver og fra 1986 som medlem af bestyrelsen. Tidligere har han været i Skagen Byråd for Venstre, og han er medlem af bestyrelsen i Jyske Bank samt medlem af repræsentantskabet for ENV/Nordenergi i Vendsyssel.