ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

PROFIL NAVNENYT

FYLDER ÅR50 Jesper Bach, direktør i udviklingsparken Vitus Bering Innovation Park, Horsens, fylder 50 år i dag. Karrieren startede inden for flyvevåbnet RDAF, hvor han var konstabel og flymekaniker. Siden blev han uddannet data-/svagstrømsingeniør, ligesom han har en HD i organisation fra Aarhus Universitet, Business & Sciences (den tidligere Handelshøjskole). Undervejs har han arbejdet som både leder og konsulent. Han har stået i spidsen for udviklingsparken siden 2008, da den skulle projektereres og tages i drift. Bag parken står Horsens Erhvervsråd, VIA University College, og fonden Insero Horsens og formålet er at katalysere vækst og udvikling bl. a. gennem et tæt sammenspil mellem uddannelse og erhverv. I dag består parken af 41 virksomheder, og der er etableret klyngesamarbejder inden for bl. a. IKT, e-mobilitet, energi samt rådgivende ingeniørfirmaer. Her varetager Jesper Bach den daglige ledelse af huset og parkens generelle udvikling. Han er gift med HR-chef Lene Bach. De bor i Egå nord for Aarhus og har sammen to børn på seks og otte år.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis