FYLDER ÅR60 Kundechef Jørgen Ørbech, Industriens Pension, fylder 60 år i morgen. Han kom til pensionsselskabet i 1993 som informationschef og har siden 2004 arbejdet som kundechef med kontakt til organisationer og en stor del af de knap 10. 000 virksomheder, der indbetaler til pensionsordningen. Han er uddannet cand. scient. pol. fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat i Fiskeriministeriet og på Carlsberg. I fritiden er han en ivrig sejler, der holder af at komme på havet, så snart der er mulighed for det.