Danskerne er nogle nærigpinde, når de køber ind til dagens måltider. Vi bruger omkring 10 pct. af vores indkomst på fødevarer, og det er mindre end de fleste andre europæiske lande.
Men det går ud over vores muligheder for at skabe arbejdspladser i fødevareindustrien, lyder advarslen fra virksomheder og eksperter. Og regeringens vækstteam peger på, at det er helt nødvendigt at styrke hjemmemarkedet, hvis de danske producenter skal udvikle nye produkter, der kan blive eksportsuccesser.
Peter Giørtz-Carlsen, adm. direktør i Arla, konstaterer, at franskmændene bruger det dobbelte af deres indkomst på fødevarer i forhold til danskerne.
“Det er en udfordring, at danskerne holder så meget igen,” siger han.
Et eksperimentarium
Når hjemmemarkedet er vigtigt, skyldes det, at det er her, producenterne kan eksperimentere med nye produkter og skabe nye samarbejder omkring fødevarer.
Selv om Danmark har en lang tradition for eksport af fødevarer, er det hjemmemarkedet, der har fungeret som springbræt.
Og ganske vist efterspørger danskerne i meningsmålinger bl.a. lokale fødevarer, bæredygtighed, dyrevelfærd og fornyelse, men prisen er stadig den vigtigste faktor. Og erfaringen i branchen er, at danskerne heller ikke er hurtige til at tage nye produkter til sig.
Genopdragelse
Søren Gade, adm. direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, mener, at danskerne i højere grad skal lære at lave mad igen, så efterspørgslen på kvalitetsprodukter stiger. Han ser blandt andet hjemkundskab som en mulighed.
Arla har allerede taget konsekvensen og vil udvikle en madlejrskole for de 10-14-årige, som Arla Fonden står bag.
“Vi har en vision om, at 20 procent af en generation skal have været på sådan en madlejr, hvor de både vil lære at lave mad og lære om måltidets betydning, om sundhed og skabe et engagement i forhold til fødevarer,” siger Peter Giørtz-Carlsen.
Landbrugs- og fødevareminister Karen Hækkerup (S) er enig i, at hjemmemarkedet skal løftes for at skabe vækst og arbejdspladser.
“Jeg ser gerne, at vi løfter kvaliteten i bunden. Og så handler det også om at få de bedst lønnede til at efterspørge kvalitet,” siger hun.
Men det går ud over vores muligheder for at skabe arbejdspladser i fødevareindustrien, lyder advarslen fra virksomheder og eksperter. Og regeringens vækstteam peger på, at det er helt nødvendigt at styrke hjemmemarkedet, hvis de danske producenter skal udvikle nye produkter, der kan blive eksportsuccesser.
Peter Giørtz-Carlsen, adm. direktør i Arla, konstaterer, at franskmændene bruger det dobbelte af deres indkomst på fødevarer i forhold til danskerne.
“Det er en udfordring, at danskerne holder så meget igen,” siger han.
Et eksperimentarium
Når hjemmemarkedet er vigtigt, skyldes det, at det er her, producenterne kan eksperimentere med nye produkter og skabe nye samarbejder omkring fødevarer.
Selv om Danmark har en lang tradition for eksport af fødevarer, er det hjemmemarkedet, der har fungeret som springbræt.
Og ganske vist efterspørger danskerne i meningsmålinger bl.a. lokale fødevarer, bæredygtighed, dyrevelfærd og fornyelse, men prisen er stadig den vigtigste faktor. Og erfaringen i branchen er, at danskerne heller ikke er hurtige til at tage nye produkter til sig.
Genopdragelse
Søren Gade, adm. direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, mener, at danskerne i højere grad skal lære at lave mad igen, så efterspørgslen på kvalitetsprodukter stiger. Han ser blandt andet hjemkundskab som en mulighed.
Arla har allerede taget konsekvensen og vil udvikle en madlejrskole for de 10-14-årige, som Arla Fonden står bag.
“Vi har en vision om, at 20 procent af en generation skal have været på sådan en madlejr, hvor de både vil lære at lave mad og lære om måltidets betydning, om sundhed og skabe et engagement i forhold til fødevarer,” siger Peter Giørtz-Carlsen.
Landbrugs- og fødevareminister Karen Hækkerup (S) er enig i, at hjemmemarkedet skal løftes for at skabe vækst og arbejdspladser.
“Jeg ser gerne, at vi løfter kvaliteten i bunden. Og så handler det også om at få de bedst lønnede til at efterspørge kvalitet,” siger hun.
