ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Prispres på SAS fortsætter

SAS præsenterede sine månedlige trafiktal tirsdag, og det var med enkelte positive tegn, blandt andet i det såkaldte yield management (nettoeffekten af kabinefaktoren og SAS' indtjening pr. fløjet passagerkilometer, yielden), der blev løftet af en pænt stigende kabinefaktor.

SAS forventer dog fortsat et højt yieldpres i de kommende måneder, og det, sammenholdt med stigende brændstofpriser, der ventes at give SAS yderligere tæsk på omkostningssiden i 2010, får Nordea til at forholde sig defensivt til aktien i luftfartsselskabet.

"Vi estimerer, at omkostningsreduktioner får en positiv effekt på 700 mio. svenske kr. i fjerde kvartal 2009 og 2 mia. svenske kr. i hele 2009. Den negative effekt fra yield management vil derimod blive på 800 mio. svenske kr. i fjerde kvartal og 2,5 mia. svenske kr. i hele 2009," skriver Nordea i en analyse af SAS-aktien.

SAS præsenterede for december en trafiktilbagegang målt på omsætning pr. passagerkilometer, RPK, på 10,9 pct. sammenlignet med samme periode et år tidligere, mens det blev til et fald i det samlede passagerantal på 7,1 pct. til i alt 1,7 mio. transporterede passagerer i december.

Kabinefaktoren steg med 2,5 procentpoint til 69,7 pct., og yielden, der altid er en måned bagud i forhold til de øvrige trafiktal, faldt med 9,4 pct. for november.

Nordea fastholder efter trafikstatistikken sin anbefaling på SAS-aktien på 'hold' med et kursmål på 4,60 svenske kr. pr. aktie.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis