Tusinder af medarbejdere i statsejede aktieselskaber kan i nær fremtid se frem at blive medejere af deres arbejdspladser.
Regeringens plan er, at det i forbindelse med et nært forestående milliard-salg af den 25 procent store aktiepost skal aftales med køberen, at Post Danmark med over 21.000 ansatte udbyder medarbejderaktier ved samme lejlighed.
Også ledelsen i det statsejede olie- og naturgasselskab Dong arbejder med planer om at udstede aktier til medarbejderne, når selskabet efter planen børsnoteres inden for det næste års tid.
Salget af aktierne i Post Danmark er nært forestående, da de potentielle købere i de kommende uger skal aflevere deres foreløbige bud.
»Vi arbejder for, at der i den forbindelse også indgår medarbejderaktier. Vi skal bl.a. drøfte med køberen, hvordan man passer det ind - vi vil gerne have medarbejderaktier med i en sådan transaktion,« siger afdelingschef Michael Birch fra Trafikministeriet.
Ministeriet repræsenterer staten i forbindelse med salget, og Michael Birch mener, at udstedelse af medarbejderaktier er interessant for såvel staten som den potentielle køber.
»Medarbejderaktier er med til at skabe interesse for virksomheden, og det er helt bestemt et element, der vil komme på bordet,« siger afdelingschefen.
I Dong fortæller administrerende direktør Anders Eldrup, at udstedelse af medarbejderaktier også er på dagsordenen:
»Det er et emne, vi skal diskutere og tage stilling til i bestyrelsen. Vi ser jo ofte tildeling af medarbejderaktier ved børsnoteringer, og derfor er det også et tema for os,« siger Anders Eldrup.
Staten vil sælge 49 pct. af aktierne i Dong, der i øjeblikket arbejder intenst på at forberede børsnoteringen. Samtidig forsøger selskabet, at bane vejen for en fusion med det jysk-fynske elselskab Elsam for at skabe en stor dansk energikoncern med både gas, olie og el.
Læshele artikleni dagbladet Børsen