Med det nye klimaudspil fra Liberal Alliance forud for partiets landsmøde i København tegner der sig nye fronter i kampen om virkemidler i den grønne omstillingAlternativets frontfigur Uffe Elbæk var blandt de første til at rose, da Liberal Alliance op til denne weekend spillede ud med en omfattende klimaplan. Alternativets eget fokus på den grønne omstilling gav pote ved folketingsvalget i 2015 - og siden har flere partier rykket på sig. Der bliver ikke længere gjort nar af emner som kødfrie dage og flyrejsers problematiske klimaaftryk: Alle "seriøse" partier på Christiansborg har nu en klimapolitik, fremhævede Elbæk.