ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Overraskende afgørelse i SAS' bureaukonkurrence

SAS lagde efter sommerferien op til en nordisk pitch om sit mediebudget, men valget af nye mediabureau træffes lokalt – og der er udskiftet på flere pladser.

I lyset af efterårets store historie om spareplan, centralisering og lønnedgang forekom det ellers oplagt at styre mediebudgettet centralt – på samme måde som der allerede var sket en centralisering af marketing, og yderligere centralisering kunne være på vej.

Alligevel tegner der sig nu et billede af en langt mere lokal afgørelse på konkurrencen om mediebudgettet, hvor resultatet bliver mindst to forskellige bureauer som SAS' nye samarbejdspartnere.

Ifølge norske Kampanje, så har SAS nu valgt at skifte Mediacom i Norge ud med Mindshare. I Sverige har man så valgt at udskifte Mediacom med Trekronor.

Forhandling i Danmark


I Danmark er der endnu ikke meldt en afgørelse ud.

”Processen er endnu ikke afsluttet. vi er i forhandling, men jeg kan ikke sige mere end det,” siger SAS' danske marketingchef, Robin Kristensen og forklarer, hvorfor valget af mediabureau foregår lokalt.

”Der er fordele og ulemper ved at vælge centralt. Der er væsentlige forskelle fra land til land, når det gælder markedsføring. Det kan f.eks. være inden for lovgivningen men også medie-indkøb foregår meget forskelligt. Vi har derfor vægtet de lokale kompetencer højt, og ladet valget foregå på hvert enkelt marked.”

Ærgerlig julenyhed

Uanset udfaldet så er det formentlig en ærgerlig julenyhed for Mediacom i Danmark, som har spillet en markant rolle i håndteringen af SAS. Når Mediacom ikke mere har SAS i alle landene ændres den rolle - men der ændrer ikke på, at bureauer fortsat skal samarbejde på tværs.

”Vi har selvfølgelig en forventning om, at vores bureaupartnere kan samarbejde og udveksle viden, hvor det giver mening – uanset bureautype eller om bureauerne er inden for samme koncern,” siger Robin Kristensen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis