Klimarådet, der rådgiver regeringen i klimaspørgsmål, har anbefalet en CO2-afgift for at nedbringe CO2-udledningen.
Men idéen om en CO2-afgift var ikke i første omgang med, da regeringen i maj fremlagde sin klimaplan.
Forud for søndagens klimaforhandlinger har flere og flere politiske partier og organisationer presset på for at få afgifterne indført.
Her er en række af argumenterne for og imod CO2-afgifter:
* FOR: Kan skubbe virksomheder og forbrugere i en grøn retning.
Hvis det bliver dyrere at producere varer, der udleder meget CO2, så tilskyndes virksomhederne til at gøre produktionen mindre CO2-udledende. Og bliver det dyrere at købe varer, der udleder meget CO2, kan det sænke forbrugernes efterspørgsel på disse varer og flytte forbruget i en mere klimavenlig retning.
* FOR: Den billigste måde at nå dansk klimamål.
CO2-afgifter er ifølge Klimarådet det mest omkostningseffektive værktøj for at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Fortalere for idéen mener, at vi ikke har råd til at vælge det fra - og slet ikke i en tid, hvor udbruddet af coronavirus har skabt økonomisk krise.
* FOR: Rammer bredt alle brancher.
En generel CO2-afgift vil ramme bredt. Det vil sige, at det bliver vanskeligt for interessenter som eksempelvis landbruget eller olieindustrien at påvirke de politiske beslutninger. Dermed er det ikke dem med de stærkeste lobbyorganisationer, der afgør, hvor der skal gøres en indsats.
* FOR: Vil sætte skub i udvikling af ny teknologi.
Håbet er, at CO2-afgifter vil skabe motivation for danske virksomheder til at tænke kreativt i forhold til, hvordan man mindsker CO2-aftrykket. Det vil betyde, at der vil blive investeret mere i udvikling og køb af ny teknologi. For at undgå at afgifterne rammer hårdt, før der er teknologiske løsninger klar, er det blandt andet blevet foreslået at afgifterne indføres gradvist.
* IMOD: Kan øge uligheden.
Socialdemokratiet har været bekymret for, at CO2-afgifter kan øge uligheden. Frygten er, at afgifterne på varer vil påvirke familier med en lav indkomst hårdere end mere velstillede familier. De vil potentielt kunne skade den folkelige opbakning til omstillingen. Det er derfor blevet foreslået, at man på anden vis kompenserer lavindkomstfamilier med penge fra CO2-afgifterne.
* IMOD: Danske varer kan blive udkonkurreret af udenlandske varer.
Hvis danske varer bliver pålagt CO2-afgift, er frygten, at danske produkter udkonkurreres af importerede varer, der ikke er underlagt afgifter. Klimarådet forslår derfor, at der sættes en forbrugsafgift på udenlandske varer.
* IMOD: Produktionen kan blive skubbet til andre lande.
Hvis der lægges afgifter på produktionen af eksempelvis kød i Danmark, risikerer produktionen at blive flyttet til for eksempel Østeuropa, hvor produktionen er endnu mindre CO2-venlig. Det vil skabe en større udledning globalt - og koste danske arbejdspladser. Klimarådet foreslår derfor, at der skal indføres et bundfradrag til erhverv, som er særligt udsatte for konkurrence.
* IMOD: Kan ramme virksomhederne hårdt.
Regeringen har tidligere afvist at indføre CO2-afgifter, fordi virksomhederne i forvejen er presset af coronakrisen. Og Venstre mener, at afgifterne ikke må gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Også her har et bundfradrag været foreslået som løsning. Venstre har desuden talt for, at hele provenuet fra afgifterne sendes tilbage til forbrugerne og virksomhederne.
Kilder: Klimarådet, Ritzau, Information, Jyllands-Posten, Berlingske, Børsen.
/ritzau/
