SOS International har forhåndsreserveret over 1000 pladser på flere end 100 fly fra Alperne i skisæsonen.
Op til 10 ventende ambulancer vil ikke være usædvanligt, hver gang et SAS- eller Austrian Airlines-fly fra Innsbruck, München eller Geneve lander i Københavns Lufthavn i årets tre første måneder.
De venter på at transportere tilskadekomne danske skiturister til hospitaler over hele landet, og SOS International sikrede sig allerede i sommer, at patienterne kan komme hurtigt hjem for at få ordnet brækkede knogler, forvredne knæ og meget andet.
"Vi købte over 1000 pladser på flere end 100 forskellige afgange med de to flyselskaber, så vi er sikre på, at patienterne ikke skal vente flere dage på at komme hjem", fortæller Susanne Holst, der har titel af manager international network repatriation i SOS International.
Tallet er ikke grebet ud af den blå luft. De seneste tre år er omkring 1000 danskere blevet fløjet hjem med rutefly fra Alperne med skiskader, men dertil kommer de alvorligere tilfælde, for eksempel indre blødninger, som kræver ambulancefly med læger og sygeplejersker om bord.
Ifølge Susanne Holst har cirka 85 procent af de tilskadekomne lettere skader, mens resten har svære eller meget svære skader.
En liggende patient på et rutefly koster i snit cirka 70.000 kroner, men faktisk kan det ofte gøres billigere med ambulancefly, fortæller hun.
Derfor har SOS International også på forhånd reserveret et antal flyvninger med et østrigsk selskab, hvis specialfly kan tage syv bårer eller for eksempel tre bårepatienter og 11 siddende samt et antal læger og sygeplejersker.
Nødstedte skiløbere kan kontakte SOS' døgnåbne alarmcentral, men husk at den offentlige danske rejsesygesikring kun dækker behandling og lokal sygetransport, ikke hjemtransport fra for eksempel Alperne.
Så skal man have tegnet en privat rejseforsikring eller betale for hjemtransport af egen lomme.
Kilde: Fyens Stiftstidende