Sådan finder staten den næste vækstkomet: Nogle af fremtidens virksomheder bliver skabt i netop de her måneder

Alle muligheder for at tage de langsigtede briller på i forhold til Vækst­fondens investeringer var til stede, da Rolf Kjærgaard tiltrådte som administrerende direktør for et års tid siden. I 2019 fik 824 virksomheder medfinansiering fra Vækstfonden for et samlet beløb på 2,4 mia. kr., og den nye topchef var klar til at arbejde med at udbygge fondens platform og rolle og bringe Vækstfonden videre efter Christian Motzfeldts farvel. Men pludselig ændrede verden sig.

“Coronapandemien har i den grad styret vores fokus over på det nære og umiddelbare, og at vi lige nu og her skal have stoppet hullerne og holde hånden under virksomhederne for at få dansk erhvervsliv bedst muligt igennem den krise, vi står i, og som vi stadig ikke kender omfanget af,” lyder det fra Rolf Kjærgaard, der mener, at vækst kan være et svært begreb at håndtere som virksomhed, når hverdagen pludselig handler om ren overlevelse.

Når det er sagt, så mener han, at det i sådan en situation handler om at holde fast i de værdier, der er blevet skabt, fordi det er det grundlag, man skal bygge videre på.

“Hvor vi normalt kigger langsigtet og på strukturer og udviklingstendenser, så kigger vi lige nu på virksomhedernes styrkepositioner og at fastholde dem. Det er det, man er nødt til at gøre, når der kommer sådan en akut krise. Der gælder det om at holde fast, indtil krisen er ovre, så vi bevarer den innovationskraft og det momentum, som vi gik ind i krisen med,” siger Rolf Kjærgaard og tilføjer, at det vil sikre, at virksomhederne kan blive ved med at skabe nye arbejdspladser, generere skatteindtægter og skabe grundlaget for dansk økonomi – og i det hele taget den danske velfærdsstat – når vi er ovre på den anden side.

Vækstfonden, der er en selvstændig offentlig virksomhed, som er ejet af den danske stat, investerer både i iværksætter­virksomheder og etablerede virksomheder med en fordeling på henholdsvis ca. 40 pct. og 60 pct., og Rolf Kjærgaard mener, at iværksættervirksomhederne har en udpræget fordel i en krisesituation som nu.

“Der er altid en særlig dynamik fra iværksættere, og den ser vi i særdeleshed nu. Sådan en situation leder to forskellige reaktioner med sig, hvor nogle bliver skræmte, og andre får skabt sig en position, så de i den grad er klar, når økonomien vender igen. Det gør, at nogle af fremtidens virksomheder netop bliver skabt i de her måneder,” siger Rolf Kjærgaard.

Han nævner, at mange af verdens store virksomheder er blevet til, imens der har været krise, fordi muligheden for at accelerere og skabe nyt har været til stede – og fordi der ikke mindst er blevet udvist vovemod. Han mener, at netop det drømmescenarie kun lader sig gøre, hvis du samtidig har ressourcerne til det. Den har Vækstfonden ifølge ham. Den gør, som den altid har gjort, og træder ind og kan komplementere den kapital, som er til rådighed i markedet.

“Så når mange private investorer trækker sig tilbage, træder Vækstfonden ind. Så vores rolle er bare blevet endnu vigtigere i den her krise,” siger Rolf Kjærgaard og supplerer:

“Mange af de virksomheder, som vi er afhængige af, skal være på den lange bane i Danmark, forsyner vi med kapital nu, hvor det ser allermest vanskeligt ud. Selv om det umiddelbart er kortsigtet, så er det en måde, hvorpå vi kan fastholde det her langsigtede fokus på teknologi- og forskningsområder, som vi har som særlige styrkeområder i Danmark.”

De særlige styrkeområder, som Rolf Kjærgaard henviser til, er alle skabt ud fra tre vigtige elementer: En klynge af stærk forskning, en etableret industri og et dynamisk iværk­sætter­miljø. Vækstfonden er så den langsigtede inves­tor, der kommer med den kapital, som skal til, for at nye virksomheder kan opstå og udvikle sig, når de nævnte forud­sætninger er på plads. Det gælder eksempelvis fyrtårne som Universal Robots og Zealand Pharma, som Vækstfonden allerede investerede i for henholdsvis ti og 20 år siden.

“Det er nogle af de selskaber, der rager op og kaster lys over et helt område og fungerer som en inspirationskilde for andre. Der kommer en masse dynamik ud af sådan nogle virksomheder, som har med­arbejdere, der senere er med til at starte andre virksomheder eller går over i andre fyrtårne, og det er med til at gøre de vigtige klynger endnu stærkere,” vurderer Rolf Kjærgaard, der mener, at Vækstfondens absolut vigtigste rolle er at være løftestang for privat kapital.

Den skal ikke træde ind der, hvor behovet ikke er der, og mange andre med glæde investerer, men der hvor der er behov for, at nogen går forrest. Nogen, der kan tage den risiko – den langsigtede risiko.

“Det er vores mission og den opgave, vi skal løse, og det kan vi samtidig kun, hvis vi kan få privat kapital med. Sidstnævnte kan vi kun, hvis vi kan vise, at vores risikobetonede investering kan skabe værdi, så du som investor kan få et fornuftigt afkast. De meget langsigtede investeringer foregår på 10-20-30 års sigt, og det kræver et risikofyldt sats på teknologier, der i dag ligger rundt omkring i laboratorierne. De skal først testes, bygges og skaleres,” lyder det fra Rolf Kjærgaard, som tilføjer, at Vækst­fonden for nyligt er blevet betroet 10 mia. kr. af regeringen og partierne bag Finansloven til at sætte turbo på den grønne omstilling, lige som regeringen og et stort flertal i Folketinget i midten af juni indgik en aftale om en genopretningspakke i forbindelse med coronakrisen.

Som en del af den pakke skal der etableres en genstartsfond på 3 mia. kr. i Vækstfondens regi.

“Det er rigtigt set af regeringen, at der skal den type initia­tiver til, og jeg anerkender det vove­mod og den satsning, som det er,” siger Rolf Kjærgaard med tanke på, at det som nævnt er virkelig langsigtede investeringer, der er tale om – særligt i tilfældet med den grønne omstilling.

Rolf Kjærgaard har i sin første tid som administrerende direktør sat sig ned for at gennemtænke, hvad det egentlig er for en rolle, Vækstfonden har.

“Vi skal finansiere de virksomheder, som Danmark ikke må gå glip af. De virksomheder, der ikke kommer af sig selv – det er præcis dér, vi målrettet skal træde ind. For at finde de fremtidige vækstkometer skal vi være langt fremme og risikovillige, og så har vi sat tre pejlemærker op for vores investeringer,” lyder det fra Rolf Kjærgaard, som nævner, at de tre pejlemærker er, at virksomhederne skal have innovationskraft, de skal skabe sam­funds­afkast og – måske vigtigst af alt – tænke i ansvarlighed.

Han bemærker, at det ikke er sådan, at Vækstfonden nu har fun­det de vises sten i forhold til at være 10, 20 og 30 år forud for sin tid og spotte vækstkometer allerede der, for det er ikke alle, der udvikler sig til Universal Robots eller Zealand Pharma.

“Det handler om at se det, før alle og enhver kan se det, og investere i det, der rummer et potentiale. Men potentialet er forbundet med risiko, og derfor kræver det risikovillig kapital at investere ind,” siger Rolf Kjærgaard og tilføjer, at man er meget optaget af at analysere og følge med i de globale udviklings­tendenser: Hvad kan de trække med sig af nye forretnings­modeller og nye behov, som igen vil kræve nye produkter.

En virksomhed med fremtidigt potentiale skal ifølge Vækst­fonden rumme tre helt afgørende elementer: En stærk forretnings­model samt en ledelse og en eksekveringsstrategi, som Vækstfonden tror på. Forretningsmodellen skal være gennemtænkt og byde på løs­ninger, som kunderne er villige til at betale for.

“En dygtig ledelse er der ikke nogen, der har formlen på, men vi kigger meget på diversitet, så der i ledelsen er personer med forskellige kompetencer, der kan komplementere hin­anden. Desuden er relevant erfaring vigtig, og så skal vi have tillid til, at ledelsen kan rulle forretningsmodellen ud,” uddyber Rolf Kjærgaard og tilføjer, at strategien skal klargøre, hvordan ledelsen og medarbejderne har tænkt sig at føre den mere teoretiske forretnings­model ud i livet.

Som nævnt har Vækstfonden hjulpet 824 virksomheder sidste år, og sammen med mange virksomheder, der allerede var i porteføljen, har det resulteret i 13.500 nye job – og et løft i bnp på knap 10,5 mia. kr. Fonden havde et egenkapital afkast på 11,6 pct. over en femårig periode: Tal, der ifølge Rolf Kjærgaard viser, hvad der kommer ud af Vækstfondens indsats.

“Vi er jo ikke drevet af afkastet for afkastets skyld. Vi er interes­seret i samfundsafkastet, og den omsætning, de skatte­indtægter og den eksport, der kommer ud af det,” siger Rolf Kjærgaard, der mener, art det er svært at svare på, om en virksom­hed som Universal Robots ville eksistere i dag, hvis det ikke var for Vækstfondens hjælp.

“Da vi investerede i dem for ti år siden, var der mange andre investorer, der mente, at det var alt for besværligt, fordi det var hardware, og at der ville gå alt for lang tid, før det ville give værdi. I dag er det en helt anden historie,” siger han.

For at finde den næste lignende succes bevæger man sig inden for fem udviklingsområder eller trends, som ifølge Rolf Kjærgaard er de største i øjeblikket: Grøn omstilling, robotisering, cleantech, sundhed og uddannelse.

“Det står stadig mere tydeligt rundt omkring i verden, at vi har nogle udfordringer i forhold til klima, energi og miljø, og det er ikke nogle udfordringer, som er gået væk, fordi vi har fået en coronapandemi. Vi har stadig brug for at investere ind i grøn omstilling, og mange af os har under coronapandemien kunnet se, hvor meget vores aktivitet påvirker miljøet. Der er gribende beretninger fra Venedig, hvor man kan se fiskene i kanalerne igen, og børn i Beijing ser solen på en blå himmel for første gang,” lyder det fra Rolf Kjærgaard, der mener, at det helt tydeligt viser os, at den måde, vi bruger ressourcerne på, har en konsekvens.

“

Der gælder det om at holde fast, indtil krisen er ovre, så vi bevarer den innovationskraft og det momentum, som vi gik ind i krisen med

Rolf Kjærgaard

“Oveni i det rykker 100 mio. mennesker fra fattigdom og ind i middelklassen hvert år over de kommende år, og så rykker de ind i et forbrugsmønster, der ligner vores, hvor der vil være større efterspørgsel på kalorier. Særligt animalsk protein, for historien har vist, at når vi får flere midler og bliver mere ressourcestærke, så efterspørger vi mere kød,” forklarer Rolf Kjærgaard og uddyber, at selv om der vil være en vis modtendens, så vil der fortsat være efterspørgsel på animalt protein og protein i det hele taget.

Kaloriebehovet vil ifølge FN’s fødevare­organisation, FAO, stige med 70 pct., og derfor er man nødt til at nytænke den måde, fødevarerne bliver produceret på. Det gælder også den måde, vi distribuerer dem på, den måde vi forbruger dem på og genanvender dem på. Han synes, det er skræmmende at tænke på, at en tredjedel af alle fødevarer aldrig bliver spist.

“Alt det, vi ikke får spist, skal genindsamles, så det kan bruges til energiproduktion, så den her cirkulære forretningsgang bliver indarbejdet. I Danmark har vi et fantastisk udgangspunkt inden for det område, fordi vi har en stærk fødevareindustri og en stærk landbrugstradition med et af de mest effektive landbrug i hele verden. Vi har alle forudsætninger for at investere ind i fremtidens fødevareproduktion – både i forhold til øget effektivisering og helt nye måder at producere fødevarerne på,” konstaterer Rolf Kjærgaard, der nævner sådan noget som, at vi rykker farming fra markerne op på toppen af etageejendomme og ind i produktionshaller.

Denne udvikling kan reducere vandforbruget massivt, fordi det cirkulerer i lukkede kredsløb. Vækstfonden har netop investeret i Nordic Harvest, hvor man lige nu er i gang med at lave et stort produktionsanlæg til salat og kryddergrønt i Taastrup, hvor vandforbruget bliver reduceret til en tyvendedel. Fra høsten, til det ligger klar til forbrugerne, går der under 24 timer, på grund af nærheden til supermarkederne, hvilket sikrer en højere holdbarhed – og altså flere dage til salaten bliver slatten.

“Det er et eksempel på noget af det, som vi er meget optaget af, Danmark skal rykke med på. Det gælder også andre former for automatiseringer ude i landbruget. Den her demografiske udvikling kalder på nye løsninger,” mener Rolf Kjærgaard.

Et andet område er automatisering eller robotisering, hvor der investeres i nye og mere effektive produktionsformer. Danske virksomheder er langt fremme med automatisering, og der er blevet skabt en robotklynge, som ifølge Rolf Kjærgaard blev affødt af Lindøværftet i Odense – som havde gjort sig nogle stærke erfaringer inden for effektivisering af deres produktion.

“Der blev skabt meget forskning og patenter, som de skænkede til Danmark og universitetet i Odense, og det gav grobund for, at ny forskning kunne opstå. Vi investerede tidligt i Universal Robots, som er den første – og største virksomhed inden for området i Danmark – og det er det stærkeste vidnesbyrd om, at det kan betale sig at investere langsigtet i nogle teknologiområder,” siger Rolf Kjærgaard og tilføjer, at Vækstfonden investerer i at gøre Danmarks styrkeposition endnu stærkere fremadrettet inden for det felt.

Greentech er et tredje område, hvor Danmark skiller sig ud ved at “være verdensmestre i vind,” som Rolf Kjærgaard bemærker. Det giver os et unikt udgangspunkt for at tale om, hvad det kræver at investere ind i ressourceeffektiv og CO2-neutral energi.

“De vedvarende energiformer vil på sigt udkonkurrere de fossile brændstoffer og gør det allerede i dag. I dag er solenergi – også i en klimazone som den danske – konkurrencedygtig med fossil energiproduktion,” siger Rolf Kjærgaard og nævner, at området også dækker genanvendelse af materialer, eksempelvis plantebaserede materialer, der langsomt kan erstatte fossilt baserede materialer.

Han mener heller ikke, at områder som sundhed og life science er til at komme udenom, hvor vi i Danmark allerede har store danske fyrtårne som Novo Nordisk, Lundbeck og Leopharma. Tilstedeværelsen af disse selskaber betyder ifølge Rolf Kjærgaard, at vi har en etableret og meget stærk sundhedsindustri – og en meget stærk forskning.

“Vi har et meget højt forskningsniveau i Danmark inden for det her område. Når vi måler på patenter og citationer i forskningspublikationer, så ligger dansk forskning i verdens­klasse. Det er ikke uden grund, at sundhed og medicin­produktion er blevet Danmarks største eksportområde,” lyder det fra Rolf Kjærgaard, der samtidig understreger, at det tager rigtig langt tid – og kræver rigtig mange penge – at udvikle og få godkendt nye lægemidler.

Med Zealand Pharma, som Vækstfonden som nævnt investerede i for 20 år siden, har man dog set, at det kan lade sig gøre.

“Det er et godt eksempel på en dansk iværksættervirksomhed, der med tålmodighed og dygtig forskning og ledelse har løftet sig over tid til i dag at skabe stor værdi for aktionærerne – og i dag også er børsnoteret, så selskabet er åbent for alle, der vil investere i det. Dem skal vi have nogle flere af, og vi investerer derfor direkte i nye virksomheder, der laver medicinsk udstyr, hjælpemidler osv.,” fortæller Rolf Kjærgaard, der mener, at den gode medvind i sektoren underbygges af, at verdens befolkning ældes og kræver mere behandling.

Uddannelsesområdet er også højt prioriteret på Vækstfondens investeringsliste – og særligt digitalisering af uddannelse.

“

Vi skal finansiere de virksomheder, som Danmark ikke må gå glip af. De virksomheder, der ikke kommer af sig selv

Rolf Kjærgaard

“Skole- og uddannelsessystemet er i virkeligheden et af de sidste områder, der for alvor mangler at tage teknologien til sig. Det sker nu, men der er masser af potentiale i det i dag. Også her har vi gode forudsætninger i Danmark,” lyder det fra Rolf Kjærgaard, som nævner, at der er nogle spændende iværksættervirksomheder i gang, eksempelvis Area9, Kubo og en virksomhed som Labster, der udvikler digitale løsninger, som via virtual reality kan øge indlæringsevnen og hjælpe til at fastholde viden.

Rolf Kjærgaard ville til hver en tid selv investere inden for de nævnte områder og ud fra de nævnte principper, og gør det også. Han mener, at samme fremgangsmåde er nyttig til at kigge på børsnoterede aktier, og foregik Vækstfondens investeringer i børsnoterede selskaber, ville samme tilgang ligge til grund for investeringerne.

“Det er også den prisme, jeg skuer danske og internationale børsnoterede virksomheder igennem. Jeg er også privat en langsigtet og risikovillig investor, og for mit eget vedkommende er jeg drevet af de her udviklingstendenser og virksomheder, der har gode forudsætninger for at være med. Dog siger min investeringsrådgiver, at jeg er alt for tung i life/science i forhold til at have en diversitet i min portefølje, og det gør sig jo egentlig også gældende i Vækstfonden, hvor vi har en højere koncentration inden for nogle brancher, fordi vi her har nogle særlige styrker i Danmark,” siger Rolf Kjærgaard og skynder sig at tilføje, at han ikke på nogen måder allokerer for at sætte alt på et bræt, fordi der er meget godt at sige om spredning.

Han er en køb og behold-type, og klokkerne begynder at ringe og lokke med et køb, hvis selskaberne har nogle langsigtede signaler, og privat kan han sagtens ignorere, at et selskab får klø af markedet som følge af en begivenhed og så investere.

“Min tolkning er ofte, at det sker som følge af en enkeltstående begivenhed, og at det blot er en forbigående afvigelse for kursen, og så er der mulighed for at samle op,” lyder det fra Rolf Kjærgaard, som derfor privat – som i Vækstfonden – ikke har det fjerneste imod at gå ind, når andre går ud eller tøver.

Det vil stadig være forretningsmodellens langsigtede potentiale, ledelsens kvaliteter og selskabets eksekverings­strategier, som driver hans beslutningsprocesser i forhold til investering.