1. januar 2011 er det slut med at rydde op i A.P. Møller-Mærsks salgbare sideforretninger for den 62-årige direktør Flemming Ipsen.
I de 33 år med en daglig gang hos transportgiganten har karrieren budt på mange opgaver undervejs. Lige fra en tid som personlig assistent for Mærsk Mc-Kinney Møller til chefposten for Mærsks omfattende containerforretning i Fjernøsten.
De sidste ni år har dagsordnen været en helt anden. Først forsøgte han at redde Maersk Air, da luftfartsselskabet blev afsløret og dømt for ulovligt kartelsamarbejde med SAS i 2001.
Og de sidste to år har Flemming Ipsen været ansvarlig for at frasælge de industrivirksomheder, der ikke længere passer ind i topledelsens definition på kerneaktiviteter.
I stjernens tjeneste
"Jeg træder tilbage 1. januar og vil derefter stå til rådighed i to år for opgaver af strategisk karakter. Og jeg bliver siddende i et antal Mærsk-bestyrelser. Det passer godt med, at vi er ved at afslutte salget af de sidste industrivirksomheder, og det begrunder timingen," siger Flemming Ipsen til borsen.dk og tilføjer:
"Jeg har hele livet sagt, at jeg meget gerne ville gå, når jeg blev 62 år. Når man så får chancen, skal man lige bide sig selv i tungen. Timingen passer mig fint, for det giver mig nogle år med ekstern aktivitet - men også et mere afslappet liv. Det kan være meget godt efter 33 år i stjernens tjeneste."
Hård tid i Maersk Air
Mærsk Mc-Kinney Møller mente i 2001, at Flemming Ipsen var den bedste til at flyve Maersk Air videre, da daværende skibsreder Bjarne Hansen og Mærsk-direktør Ole Dietz blev fjernet fra posterne efter afsløringen af en ulovlig aftale om deling af markedet med SAS.
Flemming Ipsen landede lige midt i et spændingsfelt af dimensioner. Få måneder efter brød branchen nærmest sammen, da World Trade Center blev ramt af terrorangreb.
Også internt var Maersk Air et minefelt, hvor det er velkendt, at den daværende koncernchef Jess Søderberg og Mærsk Mc-Kinney Møller ikke var enige om Maersk Airs fremtid. Søderberg ville ud, Mærsk ville give selskabet en chance mere.
Flemming Ipsen selv konstaterer, at også udfordringerne internt i Maersk Air var større end forventet. 4 år senere var det slut for Maersk Air, der blev solgt til islændinge, som netop havde købt Sterling.
Oprydning i industrier
For Flemming Ipsen gik arbejdet videre med blandt andet industriselskaberne Roulunds og Disa, efter beslutningen om, at de også skulle sælges fra og afvikles.
Ansvaret for dette blev formaliseret i 2008, da Bent Erik Carlsen fratrådte.
Mærsks exit fra disse industrier har været noget mere kringlet og vanskelig end først antaget. Dels har det været nødvendigt at dele virksomhederne op, dels har Mærsk stået tilbage med elementer, som det har været svært at finde købere til.
Flere bestyrelsesposter
Når Flemming Ipsen skal udpege sin bedste tid hos Mærsk er det da også tiden før Maersk Air, der lyser klarest.
"Primært har jeg været meget tilfreds med at kunne beskæftige mig med mange forskellige ting. Jeg har lavet alt fra jura til luftfart til rendyrket shipping og industri. Det har været den største helhedsoplevelse. Men skal jeg fremhæve noget især, var mine år i Østen som chef for containertrafikken i Asien og Mellemøsten, den sjoveste tid. Den står i positivt relief, også fordi timingen rent markedsmæssigt var god," siger Flemming Ipsen.
Ipsen er i dag formand for en række Mærsk-bestyrelser, bl.a. Roulunds Fabriker, Star Air, Dansk Industri Syndikat, Mærsk Industri og Ejendomsselskabet Lindø.
Flemming Ipsens erhvervskarriere stopper dog ikke her. Målet er at udvide antallet af bestyrelsesposter i seniorlivet. Og der er allerede nogle stykker i kikkerten, forklarer han.
"Det primære mål er at gøre gavn med det, jeg har samlet i mange år. Og så holde hjernen aktiv ved at have fingrene nede, hvor der sker noget. Jeg går ikke specifikt efter brancher, men efter steder, hvor der er brug for én med erfaring – også internationalt. Og gerne hvis der er plads til én med grå hår på brystet," lyder det fra Ipsen.
I de 33 år med en daglig gang hos transportgiganten har karrieren budt på mange opgaver undervejs. Lige fra en tid som personlig assistent for Mærsk Mc-Kinney Møller til chefposten for Mærsks omfattende containerforretning i Fjernøsten.
De sidste ni år har dagsordnen været en helt anden. Først forsøgte han at redde Maersk Air, da luftfartsselskabet blev afsløret og dømt for ulovligt kartelsamarbejde med SAS i 2001.
Og de sidste to år har Flemming Ipsen været ansvarlig for at frasælge de industrivirksomheder, der ikke længere passer ind i topledelsens definition på kerneaktiviteter.
I stjernens tjeneste
"Jeg træder tilbage 1. januar og vil derefter stå til rådighed i to år for opgaver af strategisk karakter. Og jeg bliver siddende i et antal Mærsk-bestyrelser. Det passer godt med, at vi er ved at afslutte salget af de sidste industrivirksomheder, og det begrunder timingen," siger Flemming Ipsen til borsen.dk og tilføjer:
"Jeg har hele livet sagt, at jeg meget gerne ville gå, når jeg blev 62 år. Når man så får chancen, skal man lige bide sig selv i tungen. Timingen passer mig fint, for det giver mig nogle år med ekstern aktivitet - men også et mere afslappet liv. Det kan være meget godt efter 33 år i stjernens tjeneste."
Hård tid i Maersk Air
Mærsk Mc-Kinney Møller mente i 2001, at Flemming Ipsen var den bedste til at flyve Maersk Air videre, da daværende skibsreder Bjarne Hansen og Mærsk-direktør Ole Dietz blev fjernet fra posterne efter afsløringen af en ulovlig aftale om deling af markedet med SAS.
Flemming Ipsen landede lige midt i et spændingsfelt af dimensioner. Få måneder efter brød branchen nærmest sammen, da World Trade Center blev ramt af terrorangreb.
Også internt var Maersk Air et minefelt, hvor det er velkendt, at den daværende koncernchef Jess Søderberg og Mærsk Mc-Kinney Møller ikke var enige om Maersk Airs fremtid. Søderberg ville ud, Mærsk ville give selskabet en chance mere.
Flemming Ipsen selv konstaterer, at også udfordringerne internt i Maersk Air var større end forventet. 4 år senere var det slut for Maersk Air, der blev solgt til islændinge, som netop havde købt Sterling.
Oprydning i industrier
For Flemming Ipsen gik arbejdet videre med blandt andet industriselskaberne Roulunds og Disa, efter beslutningen om, at de også skulle sælges fra og afvikles.
Ansvaret for dette blev formaliseret i 2008, da Bent Erik Carlsen fratrådte.
Mærsks exit fra disse industrier har været noget mere kringlet og vanskelig end først antaget. Dels har det været nødvendigt at dele virksomhederne op, dels har Mærsk stået tilbage med elementer, som det har været svært at finde købere til.
Flere bestyrelsesposter
Når Flemming Ipsen skal udpege sin bedste tid hos Mærsk er det da også tiden før Maersk Air, der lyser klarest.
"Primært har jeg været meget tilfreds med at kunne beskæftige mig med mange forskellige ting. Jeg har lavet alt fra jura til luftfart til rendyrket shipping og industri. Det har været den største helhedsoplevelse. Men skal jeg fremhæve noget især, var mine år i Østen som chef for containertrafikken i Asien og Mellemøsten, den sjoveste tid. Den står i positivt relief, også fordi timingen rent markedsmæssigt var god," siger Flemming Ipsen.
Ipsen er i dag formand for en række Mærsk-bestyrelser, bl.a. Roulunds Fabriker, Star Air, Dansk Industri Syndikat, Mærsk Industri og Ejendomsselskabet Lindø.
Flemming Ipsens erhvervskarriere stopper dog ikke her. Målet er at udvide antallet af bestyrelsesposter i seniorlivet. Og der er allerede nogle stykker i kikkerten, forklarer han.
"Det primære mål er at gøre gavn med det, jeg har samlet i mange år. Og så holde hjernen aktiv ved at have fingrene nede, hvor der sker noget. Jeg går ikke specifikt efter brancher, men efter steder, hvor der er brug for én med erfaring – også internationalt. Og gerne hvis der er plads til én med grå hår på brystet," lyder det fra Ipsen.
