Danmarks magtfulde og stenrige fonde er under øget pres for at give offentligheden større indblik i deres aktiviteter. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn er klar til at se på en stramning af reglerne for fonde, og en ekspert påpeger, at fondene betaler forsvindende lidt i skat.
Danmarks magtfulde erhvervsdrivende og almennyttige fonde, der ejer nogle af landets største virksomheder og sidder på en formue på op mod 600 mia. kr., står over for skærpede krav om øget åbenhed. I kølvandet på flere fondssager med ledelsesproblemer, kasketforvirring og konkurser vil erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) overveje stramninger i reglerne for fonde. En række eksperter peger på, at fondene er tvunget til selv at åbne op, hvis de vil undgå øget politisk og offentlig modvind.
De 14.000 danske fonde sidder på enorme værdier og får stadig større indflydelse i samfundet i kraft af deres magt over virksomheder, arbejdspladser og donationer for over 6 mia. kr. om året. Samtidig har fondene særlige fradragsmuligheder, der gør dem i stand til at spare milliarder i skat hvert år. Men trods års bestræbelser på at få mere gennemsigtighed, er det fortsat stort set umuligt at finde ud af, hvad der foregår i fondene, især når det handler om strategi, økonomi, beslutningsprocedurer og ledelsesprincipper. Det skal der nu ses nærmere på, mener erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.
Mangel på information
“Folketinget har i 2009 vedtaget en omfattende modernisering af selskabslovgivningen. Jeg mener, at det er tid til at overveje en tilsvarende modernisering af fondenes lovgivning,” oplyser Ole Sohn til Børsen.
Dermed tager ministeren handsken op fra tidligere økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der var langt i arbejdet med et lovforslag om skrappere regler for fondsledelse, men måtte opgive kort før målstregen.
En af de ting, Ole Sohn vil se nærmere på, er ledelserne i fondene, der bestyrer landets tungeste aktieposter og almennyttige uddelinger, der ifølge konsulentfirmaet Kraft & Partners ligger omkring 6 milliarder kroner, om året.
“De sidste par år har der været en række enkeltsager, der har rejst spørgsmål ved, om kravene til ledelsen og gennemsigtigheden i de erhvervsdrivende fonde er tilstrækkelig,” vurderer Ole Sohn.
Blandt de fondssager, der har trukket overskrifter, er kollapset i EBH Fonden, der stod bag den krakkede EBH Bank, konkursen i Enkefru Plums Støttefond, der var delejer af industrikoncernen H+H, striden i Grundfos’ ejerfond og familieopgøret i armaturkoncernen Vola, hvor Civilstyrelsen har afsat to topfigurer, der har solgt aktiver fra familiefonden til sig selv.
Der er i alt 1300 erhvervsdrivende fonde i Danmark, og virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Grundfos, Velux, Lego, Lundbeck og Rockwool har store fonde i ejerkredsen. Mangel på information om fondene har været et tema i årevis, og kritikerne, bl.a. politikere og CBS-professor Lennart Lynge Andersen, fremhæver, at fondene nyder godt af skattefordele, og at det derfor også skal være tydeligt, hvad der foregår i fondene. Lennart Lynge Andersen fremhæver, at der bliver opsparet enorme summer i fondene, uden at det udløser skattebetalinger.
“Billedet er stadig, at fondene akkumulerer indtægter i langt større omfang end forventet, og det modsvares ikke af en tilsvarende skattebetaling. Det skyldes dygtige revisorer og en lovgivning, der åbenbart er mere fleksibel end forventet,” siger Lennart Lynge Andersen, der efterlyser et serviceeftersyn af loven.
Mads Øvlisen, tidligere koncernchef i Novo Nordisk og tidligere bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk Fonden og Lego Fonden, mener, at fondene kommer i yderligere modvind både politisk og i offentligheden, hvis ikke de selv tager initiativ til større åbenhed.
“Hvis ikke man begynder at opføre sig på en måde, som man kan forstå ude i samfundet, risikerer man, at fonde bliver opfattet som noget samfundsfjendske, noget, hvor folk sidder i baglokalet og laver aftaler,” siger Mads Øvlisen.
Danmarks magtfulde erhvervsdrivende og almennyttige fonde, der ejer nogle af landets største virksomheder og sidder på en formue på op mod 600 mia. kr., står over for skærpede krav om øget åbenhed. I kølvandet på flere fondssager med ledelsesproblemer, kasketforvirring og konkurser vil erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) overveje stramninger i reglerne for fonde. En række eksperter peger på, at fondene er tvunget til selv at åbne op, hvis de vil undgå øget politisk og offentlig modvind.
De 14.000 danske fonde sidder på enorme værdier og får stadig større indflydelse i samfundet i kraft af deres magt over virksomheder, arbejdspladser og donationer for over 6 mia. kr. om året. Samtidig har fondene særlige fradragsmuligheder, der gør dem i stand til at spare milliarder i skat hvert år. Men trods års bestræbelser på at få mere gennemsigtighed, er det fortsat stort set umuligt at finde ud af, hvad der foregår i fondene, især når det handler om strategi, økonomi, beslutningsprocedurer og ledelsesprincipper. Det skal der nu ses nærmere på, mener erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.
Mangel på information
“Folketinget har i 2009 vedtaget en omfattende modernisering af selskabslovgivningen. Jeg mener, at det er tid til at overveje en tilsvarende modernisering af fondenes lovgivning,” oplyser Ole Sohn til Børsen.
Dermed tager ministeren handsken op fra tidligere økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der var langt i arbejdet med et lovforslag om skrappere regler for fondsledelse, men måtte opgive kort før målstregen.
En af de ting, Ole Sohn vil se nærmere på, er ledelserne i fondene, der bestyrer landets tungeste aktieposter og almennyttige uddelinger, der ifølge konsulentfirmaet Kraft & Partners ligger omkring 6 milliarder kroner, om året.
“De sidste par år har der været en række enkeltsager, der har rejst spørgsmål ved, om kravene til ledelsen og gennemsigtigheden i de erhvervsdrivende fonde er tilstrækkelig,” vurderer Ole Sohn.
Blandt de fondssager, der har trukket overskrifter, er kollapset i EBH Fonden, der stod bag den krakkede EBH Bank, konkursen i Enkefru Plums Støttefond, der var delejer af industrikoncernen H+H, striden i Grundfos’ ejerfond og familieopgøret i armaturkoncernen Vola, hvor Civilstyrelsen har afsat to topfigurer, der har solgt aktiver fra familiefonden til sig selv.
Der er i alt 1300 erhvervsdrivende fonde i Danmark, og virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Grundfos, Velux, Lego, Lundbeck og Rockwool har store fonde i ejerkredsen. Mangel på information om fondene har været et tema i årevis, og kritikerne, bl.a. politikere og CBS-professor Lennart Lynge Andersen, fremhæver, at fondene nyder godt af skattefordele, og at det derfor også skal være tydeligt, hvad der foregår i fondene. Lennart Lynge Andersen fremhæver, at der bliver opsparet enorme summer i fondene, uden at det udløser skattebetalinger.
“Billedet er stadig, at fondene akkumulerer indtægter i langt større omfang end forventet, og det modsvares ikke af en tilsvarende skattebetaling. Det skyldes dygtige revisorer og en lovgivning, der åbenbart er mere fleksibel end forventet,” siger Lennart Lynge Andersen, der efterlyser et serviceeftersyn af loven.
Mads Øvlisen, tidligere koncernchef i Novo Nordisk og tidligere bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk Fonden og Lego Fonden, mener, at fondene kommer i yderligere modvind både politisk og i offentligheden, hvis ikke de selv tager initiativ til større åbenhed.
“Hvis ikke man begynder at opføre sig på en måde, som man kan forstå ude i samfundet, risikerer man, at fonde bliver opfattet som noget samfundsfjendske, noget, hvor folk sidder i baglokalet og laver aftaler,” siger Mads Øvlisen.
