ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ølpriser presset i bund i Norden

Lavpriskæderne vinder frem, og det samme gør billigøl. De store bryggerier mærker for alvor presset på priserne.

Det er ikke kun det dårlige vejr, der har slået benene væk under de nordiske bryggeriers budgetter. Ølmarkedernes tidligere så beskyttede status med begrænset konkurrence i især Norge og Finland er fortid efter discountkædernes ankomst med den skummede drik som slagvare. Det flytter salg fra de etablerede ølmærker til kædernes egne mærker, såkaldt private label, et marked i vækst over stort set hele Europa. Priskonkurrencen er intens, og den tiltagende grænsehandel fra primært Tyskland til primært Sverige og Danmark gør kun situationen værre.

Den dominerende udbyder, Carlsberg med markedslederskab i hele Norden, erkender, at de tidligere så gyldne tider er endegyldigt forbi.

"Der er ingen tvivl om, at specielt Norge har haft en beskyttet prissætning. Nu er der i detailhandelen kommet en dynamik, der fjerner den unormalitet. Og vi kommer ikke tilbage til de gyldne tider," siger Nils Smedegaard Andersen, topchef i Carlsberg.

Han har ved flere lejligheder i yderst håndfaste vendinger gjort det krystalklart for konkurrenterne, at Carlsberg ikke viger en tomme fra markedspladsen uden kamp til stregen. Det stærke markedslederskab skal ikke sættes over styr for et par hundredmillioner kr. ekstra i indtjening.

"Når detailhandelen internationaliseres, kommer der pres på priserne gennem blandt andet mere private label. Det giver lavere priser til forbrugerne, da øl er en meget synlig måde at konkurrere på, se bare i Norge," siger Nils Smedegaard Andersen, der har svaret igen ved at skrue op for markedsføringsbudgetterne.

Hvis der skal peges på en enkelfaktor, der har fået bryggeriindtjeningen ud på et skråplan, er det ankomsten af den store tyske lavpriskæde, Lidl. Kæden har slået sig ned i både Sverige og Finland, mens Norge er lige op over. Danmark er tilsyneladende udskudt til næste år. Slagvaren for at lokke kunder til er tysk øl til lave priser. Lidl får sit øl leveret fra et ukendt bryggeri i Tyskland.

"Der er kommet konkurrence på det norske marked, og det samme sker i Finland. Det skyldes, at Lidl er kommet," siger Bernhard Griese, adm. direktør og storaktionær i Harboes Bryggeri, der i 1990'erne forsøgte sig med eget bryggeri i Norge, men trak sig igen.

Læshele artikleni dagbladet Børsen

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis