ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ølnedtur sender Carlsberg nye veje i Danmark

Carlsberg har taget konsekvensen af 30 års faldende ølmarked i Danmark og satser betydelige sparekroner uden for kerneforretningen.

Alkoholcider-serien Somersby er en succeshistorie i Valby, og cidersatsningen skal kompensere for det svækkede ølmarked, hvor Carlsberg Danmark ikke tror på genopblomstring.

Hvor stort det trecifrede millionsalg af Somersby bliver i år, vil Carlsberg Danmarks adm. direktør, Jesper Jørgensen, ikke afsløre. Men med smagsvariant nummer tre i søen er Somersby en tydelig vækstdarling.

Værne om væksthåb

Den nyfødte Somersby-datter Cranberry er blevet revet ned af hylderne, fortæller Carlsberg-direktøren. Det giver dog ikke mod på at satse på flere smagsvarianter.

"Vi har ingen ambitioner om, at Somersby skal være noget for alle. Nu skal vi have opmærksomhed på det, vi allerede har sat i søen, og ikke hælde for meget på," siger Jesper Jørgensen i et interview med Børsen tv.

Tranebær-varianten skal måle sig med salget af æble- og pærecideren fra Somersby, og Carlsberg Danmark melder sig nu klar til at kæmpe for markedsandele i segmentet for blandede bær.

Se interviewet med Carlsberg Danmarks øverstbefalende om udsigterne for Somersby-familien.

Se i morgen lørdag interview med Jesper Jørgensen om Carlsbergs europæiske satsning på eksport af Somersby.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis