ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nyt norsk luftfartsselskab letter i august

Det norske Helitrans har chartret to 46-sæders passagerfly af typen ATR-42, og efter planen skal de lette fra Skien til Stavanger og Bergen 16. august. Ambitionen er at gøre Helitrans til Norges fjerde største luftfartsselskab.

"Helitrans investerer mellem 10 og 15 millioner kroner på satsningen. Luftfartstilsynet vil om kort tid godkende vores ansøgning om at flyve tung lufttrafik," siger flyvechef i Helitrans Arvid Vollum til Trønder-Avisa på nettet.

25 nye piloter, stewardesser og mekanikere skal være med til at opfylde Helitrans' mål om at blive Norges fjerde største passagerflyselskab efter SAS, Norwegian og Widerøe.

Fra 6. september vil rutenettet også omfatte Trondheims lufthavn, Værnes, hvor Helitrans har hovedbase. De to ATR-42-fly er chartret i Tyskland.

"Vi ved, at der er et marked for denne satsning. Når vi har opereret dette rutenet nogen tid, vil vi vurdere, om vi skal satse yderligere inden for tung luftfart. Måske anskaffer vi flere fly. Mere kan jeg ikke sige nu," siger Vollum.

Helitrans regner med, at olie- og gasvirksomheden ud for Trøndelagskysten vil give et godt trafikgrundlag fra Grenlandsområdet ved Skien og Drammen til de tre storbyer langs Norges vestkyst.

Hovedaktionær i Helitrans er den norske iværksætter Odd Reitan, der efter den tyske Aldi-model skabte den norske discountkæde Rema 1000, hvis navn er sammensat af de to første bogstaver i ordene "Reitan" og "mat".

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis