General manager Andi Michael Madsen, 29 år, København, er udnævnt til senior general manager i A.P. Møller-Mærsk. Han startede som elev i A.P. Møller-Mærsk i 2001. Siden da har han haft flere positioner inden for Mærsk Line inklusive en udstationering i Vietnam. I dag er han ansvarlig for det nye 'End to End Support Team' inden for Network & Product BPO-afdelingen. Undervejs har han suppleret sin uddannelse med flere interne og eksterne kurser, heriblandt færdiggjort en HD i Organisation & Ledelse og certificeret som Mærsk Black Belt.