Nye forretningsmodeller skyder frem overalt i disse år. Med sig bringer de nye muligheder og udfordringer for virksomhederne, ligesom de stiller nye krav til os som beslutningstagere og forretningsudviklere. Samtidig udfordrer de nye forretningsmodeller vores måde at drive forretning på, og dermed har de betydning for os alle.
Med de nye forretningsmodeller åbner der sig en ny arena for måder at drive forretning på, hvor udfordringen som beslutningstager og forretningsudvikler er at forstå de nye muligheder og finde veje til at skabe værdi og høste en del af den skabte værdi.
Det stiller dermed nye krav til beslutningstagere og forretningsudviklere, som skal kunne forstå dynamikkerne i de nye forretningsmodeller og ikke mindst evne at håndtere udviklingen af nye forretningsmodeller på tværs af brancher og sektorer gennem co-creation.
Hvad er en forretningsmodel?
Henry Chesbrough, som er én af tidens absolut mest markante globale "thought leaders" inden for nye forretningsmodeller og åben innovation, formulerer meget præcist essensen af forretningsmodeller således:"En forretningsmodel udfører to vigtige funktioner: Den skaber værdi, og den realiserer en del af den værdi." (Chesbrough, 2007)At skabe værdi og at realisere en del af den værdi er fælles for både nye og traditionelle forretningsmodeller. Det, der til gengæld har ændret sig med de nye forretningsmodeller, er måden, som værdiskabelse og værdirealisering finder sted på. Et springende punkt her er, at de nye forretningsmodeller alle baserer sig på co-creation.
Co-creation er en strategisk og forretningsmæssig tilgang til at arbejde med udvikling af nye økonomisk og effektmæssigt bæredygtige løsninger, der kan løfte udfordringer, som er for komplekse eller massive at løfte for den enkelte private eller offentlige virksomhed.
Nye forretningsmodeller stiller nye krav
De nye forretningsmodeller er ikke længere forbeholdt Airbnb, kickstarter og Apple’s iTunes. I dag vedrører de os alle. Hvad enten vi arbejder med serviceydelser eller produkter, i private, offentlige eller tredjesektor virksomheder, og uagtet om vi opererer på det danske marked, i Norden eller globalt – vi er alle tvunget til at forholde os til de nye forretningsmodeller.Med de nye forretningsmodeller åbner der sig en ny arena for måder at drive forretning på, hvor udfordringen som beslutningstager og forretningsudvikler er at forstå de nye muligheder og finde veje til at skabe værdi og høste en del af den skabte værdi.
Det stiller dermed nye krav til beslutningstagere og forretningsudviklere, som skal kunne forstå dynamikkerne i de nye forretningsmodeller og ikke mindst evne at håndtere udviklingen af nye forretningsmodeller på tværs af brancher og sektorer gennem co-creation.