ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ny SAS-chef skal sikre uafhængighed

Med valget af den danske børskomet Jørgen Lindegaard fra GN Store Nord prøver SAS at gøre sig lækker over for børsmarkederne. Lindegaard skal sikre en højere aktiekurs og dermed en effektiv beskyttelse mod overtagelse den dag, de skandinaviske stater nedbringer deres kontrollerende ejerandele. At han er en afholdt mand på det danske aktiemarked, kom klart til udtryk i det frie fald, GN Store Nord oplevede i går. Her blev aktionærerne på bare én dag 3,7 mia. kr. fattigere. Samtidig blev SAS-koncernen 141 mio. kr. mere værd

Det er en tung opgave, som SAS' bestyrelse har lagt på den nyudnævnte koncernchef, GN Store Nords førstemand, Jørgen Lindegaards skuldre. Han skal med sine formidable evner til at tække aktiemarkederne sikre det skandinaviske flyselskabs uafhængighed i den restrukturering af den europæiske luftfartsindustri, der uvægerligt vil komme, når staterne slipper deres stramme ejergreb.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis