År efter år har skiftende regeringer præsenteret den såkaldte ghettoliste, og søndag er den offentliggjort for tiende år i træk.
Der er 28 boligområder på den nye liste, oplyser Transport- og Boligministeriet. Det er et område mindre end sidste år.
Der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er to nye såkaldte ghettoområder.
De tre boligområder er Gadelandet/Husumgård i København, Charlotteager i Høje Taastrup og Ellekonebakken i Viborg.
Korskærparken i Fredericia er tilbage på listen, fordi andelen af beboere med ikkevestlig baggrund er steget. I Karlemoseparken i Køge er andelen af dømte steget.
Listen har blandt andet betydning for, om boligområder skal rive boliger ned, og hvem der må bo i de almene boliger.
Den såkaldte ghettoliste vurderer alle almene boligområder med mindst 1000 beboere.
Områderne måles blandt andet på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, andelen af dømte kriminelle, samt hvor mange der ikke har anden uddannelse end grundskolen.
Antallet af udsatte boligområder er også opgjort. Det er i år på 40, mens der var 43 i 2018.
Flere i beskæftigelse
Der er fortsat 15 af de "hårde ghettoområder" på listen. Et boligområde er en "hård ghetto", hvis det er på listen fem år i træk.
Boligminister Kaare Dybvad (S) fortæller, at det vigtigste ved årets liste er, at 43 af 45 områder har oplevet, at flere er kommet i beskæftigelse.
- Det generelle billede i næsten alle områder er, at der er en meget positiv udvikling i beskæftigelsen i sammenligning med resten af samfundet.
Han fortæller, at han egentlig personligt er imod brugen af betegnelsen "ghetto".
- Det er det, der står i loven, og så bliver jeg nødt til at henholde mig til det.
- Men jeg synes, at ghetto er et upræcist begreb for de områder, vi har i Danmark, siger ministeren.
Det var VK-regeringen, som i 2010 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at udarbejde en årlig liste over de udsatte danske boligområder.
I 2018 kom ghettopakken, som den forhenværende VLAK-regering vedtog med stemmer fra Socialdemokratiet og SF.
Det nye politiske flertal har dog åbnet for at lempe kravet om at nedbringe andelen af almene boliger.
/ritzau
Der er 28 boligområder på den nye liste, oplyser Transport- og Boligministeriet. Det er et område mindre end sidste år.
Der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er to nye såkaldte ghettoområder.
De tre boligområder er Gadelandet/Husumgård i København, Charlotteager i Høje Taastrup og Ellekonebakken i Viborg.
Korskærparken i Fredericia er tilbage på listen, fordi andelen af beboere med ikkevestlig baggrund er steget. I Karlemoseparken i Køge er andelen af dømte steget.
Listen har blandt andet betydning for, om boligområder skal rive boliger ned, og hvem der må bo i de almene boliger.
Den såkaldte ghettoliste vurderer alle almene boligområder med mindst 1000 beboere.
Områderne måles blandt andet på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, andelen af dømte kriminelle, samt hvor mange der ikke har anden uddannelse end grundskolen.
Antallet af udsatte boligområder er også opgjort. Det er i år på 40, mens der var 43 i 2018.
Flere i beskæftigelse
Der er fortsat 15 af de "hårde ghettoområder" på listen. Et boligområde er en "hård ghetto", hvis det er på listen fem år i træk.
Boligminister Kaare Dybvad (S) fortæller, at det vigtigste ved årets liste er, at 43 af 45 områder har oplevet, at flere er kommet i beskæftigelse.
- Det generelle billede i næsten alle områder er, at der er en meget positiv udvikling i beskæftigelsen i sammenligning med resten af samfundet.
Han fortæller, at han egentlig personligt er imod brugen af betegnelsen "ghetto".
- Det er det, der står i loven, og så bliver jeg nødt til at henholde mig til det.
- Men jeg synes, at ghetto er et upræcist begreb for de områder, vi har i Danmark, siger ministeren.
Det var VK-regeringen, som i 2010 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at udarbejde en årlig liste over de udsatte danske boligområder.
I 2018 kom ghettopakken, som den forhenværende VLAK-regering vedtog med stemmer fra Socialdemokratiet og SF.
Det nye politiske flertal har dog åbnet for at lempe kravet om at nedbringe andelen af almene boliger.
/ritzau
