ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ny færge på Kalundborg-Samsø rute

Sjællændere og samsinger skal snart med en ny færge, til en anden havn og efter en anden sejlplan, når de skal til og fra Samsø.
Den 22-årige DSB-færge "Holger Danske", en af dem med rigtigt trædæk, tuder sit sidste båt til Kalundborg-Samsø ruten på mandag den 30. november.
Tirsdag overtages ruten fra Scandlines af Samsø Linien, som også sejler mellem Jylland og Samsø. Samsø Linien indsætter en ny, større og hurtigere færge. Men i første omgang kommer turen til at tage længere tid, fordi færgen må lægge til i Sælvig i stedet for det hidtige Kolby Kås, som skal have nyt færgeleje.
Ruten mellem Sjælland og Samsø vil de første ni dage af december blive betjent af en midlertidig færge, som er to en halv time om turen.
Den vil også lægge til i Sælvig, der er Jyllands-færgernes normale havn.
Den 19. februar vil Sjællands-færgen igen lægge til i det sydligere Kolby Kås. Da vil færgelejet være ombygget, så det kan modtage den nybyggede "M/F Kyholm". Den nye færge tages dog i brug allerede den 10. december, hvorefter turen til og fra Sælvig kommer til at tage godt to timer. (RB)

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis