Novo Nordisk har besluttet sig for at indstille tre kliniske forsøg med midlet Concizumab Prophylaxis til behandling af blødere.
Det oplyser koncernen i en meddelelse til fondsbørsen mandag aften.
Det drejer sig om to fase 3-forsøg, kaldet Explorer 7 og Explorer 8, samt et fase 2-forsøg med navnet Explorer 5. Alle tre til behandling af patienter med hæmofili A og B.