ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo-ejer sender millioner til nødhospitaler i Indien: "Situationen i Indien er alarmerende"

Novo Nordisk Fonden tager konsekvensen af det stigende antal indlagte i Indien og støtter etableringen af fire nødhospitaler i landet.

Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden sender nu 10 mio. kr. i coronastøtte til at etablere nødhospitaler i Indien. Arkivfoto: Steven Achiam
Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden sender nu 10 mio. kr. i coronastøtte til at etablere nødhospitaler i Indien. Arkivfoto: Steven Achiam

Indien havde for første gang over 4000 coronarelaterede dødsfald på en dag fra fredag til lørdag, og den alvorlige situation i Indien har fanget Novo Nordisk Fondens opmærksomhed, og det rige ejer af Novo Nordisk sender nu 10 mio. kr. til landet.

Situationen i Indien er alarmerende

Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden

Støtten rækker til etableringen af fire nødhospitaler og en række mobile hospitalafsnit, og vil give omtrent 364 nye sengepladser, der kan behandle op mod 1300 covid-19-patienter om igen med ilt og respiratorer. Fonden regner med, at kapaciteten vil være på plads i løbet af få uger, i de hårdest ramte områder.

”Situationen i Indien er alarmerende. Derfor har vi besluttet at støtte etableringen af nødhospitaler her og nu, og samtidig hjælpe med at opbygge en større kapacitet i de geografiske områder, der forventes at blive ramt om kort tid,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.

Det samlede antal døde i Indien er nu oppe knap 240.000 og flere 400.000 bliver smittet dagligt, hvilket har bragt det samlede smittetal i Indien op tæt på 22 millioner. Flere eksperter mener dog, at de officielle smittetal undervurderer de faktiske smittetal.

Projektet med at etablere nødhospitaler er blevet til i samarbejde med den indiske regering, som håndterer koordineringen af udenlandsk krisestøtte. Den danske ambassade i landet bistår med kontakten til de indiske myndigheder.

”En hurtig udbygning af hospitalskapacitet i de hårdest ramte områder kan ikke vente. Novo Nordisk Fondens donation er et solidt bidrag til denne vigtige mission,” udtaler Freddy Svane, den danske ambassadør i Indien i pressemeddelelsen.

Novo Nordisk Fonden er en erhvervsdrivende fond, der ud over ejerskabet i Novo Nordisk og Novozymes i en række life science virksomheder. En del af udbyttet fra disse investeringer gives i støtte til videnskabelige, humanitær og sociale formål. Siden 2010 har fonden udbetalt mere end 30 mia. kr., primært til forskning ved offentlige institutioner og hospitaler i Danmark.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis