PressalitPressalit fylder 50 år. Det fejres bl. a. med udgivelse af et smukt jubilæumsskrift, Pressalit 1954-2004. 'Vi har valgt, at den bog, du sidder med i hånden, skal fortælle nogle af de historier, øjeblikke og indtryk, som medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre kan fortælle om Pressalit'. Sådan står der i forordet til bogen. En del af bogen peger bagud, andet peger fremad. De tre brødre: Kim, Dan og Erik Boyter står i spidsen for den virksomhed, som deres farfar startede for 50 år siden, og som deres karismatiske far, Mogens Boyter, gjorde til en helt speciel og meget markant virksomhed med internationalt udsyn og samfundsengagement.