120 millioner til vingeproduktionDen dansk-tyske vindmølleproducent Nordex har taget første spadestik til en 120 mio. kroners investering i sin vingefabrik i Rostock. Til efteråret startes produktionen med omkring 100 medarbejdere, og ved udgangen af næste år vil den være nået op på omkring 300 rotorer om året. Dermed vil Nordex være mindre afhængig af eksterne leverandører. Virksomheden satser på fremstilling af vinger til sine kæmpemøller på 2,5 megawatt. Vingerne er 40 m lange, men i forbindelse med udvikling af en fem megawatt mølle skal der formentlig produceres vinger med en længde på 55 m. BB