ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Notespalte

Midtbank-tab er afskrevetMidtbanks årsresultat påvirkes ikke af forliget med den tidligere administrerende direktør, Kjeld Frederiksen, som blev fyret for små seks år siden. Frederiksen havde ved en voldgift krævet resten af sin fratrædelsesgodtgørelse udbetalt - omkring fire mio. kr. inklusive renter - mens Midtbank omvendt krævede erstatning for tab, som topchefen ved 'stærkt kritisabel' adfærd havde påført banken. Men tabene - formentlig på op mod otte mio. kr. i bl. a. Ålborg-selskabet Amco med Frederiksen bror som ejer og direktør - er afskrevet i tidligere regnskabsår, og der er reserveret et beløb til omkostninger. Som Børsen skrev i går er Midtbank gået ind på et forlig, fordi der ikke er udsigt til, at Kjeld Frederiksen kan betale en eventuel erstatning tilbage. En gæld på omkring fire mio. kr. til Nordvestbank, Vestjysk Bank, Salling Bank samt Spar Nord - som Frederiksen har Vestre Landsrets ord for at han skal betale tilbage - er fortsat ikke betalt.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis