Topdanmark- fuldtegningTopdanmark har afsluttet en tegning af medarbejderaktier, meddelte forsikringskoncernen mandag. Der blev udstedt 200. 000 stk. medarbejderaktier, og tegningen, der foregik 24. - 28. november 2003, blev fuldtegnet. Efter at emissionen er fuldt indbetalt, og indtil kapitalnedsættelsen er gennemført, vil det samlede antal aktier i Topdanmark udgøre 24. 717. 501 stk. Samtidig meddelte Topdanmark, at koncernen besidder 2. 368. 876 egne aktier svarende til 9,66 pct. af aktiekapitalen (9,58 pct. inkl. ovennævnte medarbejderaktieemission). Hermed er beholdningen af egne aktier reduceret, da Topdanmark tidligere har meddelt, at selskabet besad 3. 001. 522 stk. svarende til 11,48 pct. af aktiekapitalen. I henhold til programmet for tilbagekøb af Topdanmark-aktier for 2003 på 700 - 800 mio. kr. er der på nuværende tidspunkt tilbagekøbt egne aktier for 558 mio. kr. (RB-Børsen)