Unimerco-chef alene igenDirektør Kenneth Iversen, Unimerco A/S i Sunds ved Herning, bliver igen alene i direktionen. Midt i næste måned fratræder hans meddirektør, Hernings tidligere kommunaldirektør Jørgen Norup, efter små to år i den medarbejder- og ledelsesejede virksomhed. Jørgen Norup starter i managementfirmaet Lundgaard, der i forbindelse med udvidelse af sine aktiviteter har lokket ham til som konsulent primært med arbejdsopgaver indenfor den offentlige og halvoffentlige sektor. Jørgen Norup fortsætter som medlem af bestyrelsen i bl. a. Unimercos engelske og amerikanske selskaber.