Småfejl i mange bankregnskaberDer er konstateret en eller flere overtrædelser af regnskabsreglerne i 40 pct. af 30 halvårsregnskaber, som Finanstilsynet har gransket. Overtrædelserne vurderes ikke at have haft væsentlig betydning for den samlede vurdering af det enkelte regnskab, anfører tilsynet. Finanstilsynet har foretaget en stikprøvemæssig gennemgang finansielle virksomheders halvårsregnskaber for første halvår 2003. Stikprøven omfatter fem pct. af de finansielle virksomheder. 'Der er overvejende tale om manglende opfyldelse af notekrav. Af andre konstaterede fejl og mangler, der gik igen, kan nævnes afvigelser fra den krævede opstilling af posterne i resultat og balance', skriver tilsynet. Der blev fundet flest fejl og mangler i halvårsregnskaberne fra pengeinstitutterne. (RB-Børsen)