ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Norsk milliardær får finansiering på plads til kriseramt rejsekoncern

Petter Stordalen ses her ved indvielsen af Hotel Villa Copenhagen, der er beliggende på den gamle posthusgrund i København. Restaureringen tog mere end fire år og kostede over 1,5 mia. kr. Arkivfoto: Fredrik Hagen/NTB/Ritzau Scanpix
Petter Stordalen ses her ved indvielsen af Hotel Villa Copenhagen, der er beliggende på den gamle posthusgrund i København. Restaureringen tog mere end fire år og kostede over 1,5 mia. kr. Arkivfoto: Fredrik Hagen/NTB/Ritzau Scanpix

Få brancher er ramt af coronakrisen, som rejsebranchen er, og det har ikke mindst den flamboyante milliardær fra Norge Petter Stordalen mærket.

Nu er der dog kommet et tiltrængt pusterum til nordmanden, idet hans rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group (NLTG) har fået den nødvendige finansiering på plads til at sikre koncernens aktiviteter.

Det skriver branchemedietStandby.

NLGT består af charterselskaberne Ving i Norge og Sverige, Globetrotter i Sverige, Spies i Danmark, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Sunclass Airlines og flere Ving-tilknyttede hoteller.

"Vi har nu med vores ejere fået finansiering på plads så vi kan komme videre i den form, vi virkelig ønsker, hvor vi stadig har hele vores nuværende struktur med flyselskab (Sunclass Airlines, red), hoteller og rejsearrangører samlet under én hat," siger adm. direktør for Spies, Jan Vendelbo, til Standby.

På trods af forstærket finansiering skal NLTG stadigvæk skære over 25 pct. af sine omkostninger, og dermed undgår koncernen ikke at afskedige ansatte, fortæller Spies-direktøren, der ikke vil sætte ord på, hvor meget kapital rejsekoncernen har fået tilført.

“

Åhhhhh. Hvad det har kostet mig? I likviditet har det vel kostet mig 3 mia. kr.

Petter Stordalen

"Samlet skal vores omkostninger ned med 25-30 procent. Her gennem sommeren kigger vi på den resterende del af gruppen, så vi kommer frem til en optimal ny organisationsstruktur. Det vil desværre betyde færre medarbejdere," forklarer Jan Vendelbo til mediet.

Nordic Leisure Travel Group blev til da Thomas Cook, der var verdens største rejsekoncern, gik konkurs i september sidste år.

Sammen med kapitalfondene Altor og TDR Capital slog Petter Stordalen til og købte Spies Gruppen, der var en af de mere velindtjenende dele i Thomas Cook-koncernen.

Dermed reddede Petter Stordalen og kapitalfondene reelt 2300 job og 400.000 forudbetalte ferier for Spies-gruppen.

Også ramt på hotellerne

Det er ikke kun i forbindelse med rejsekoncernen NLTG, at coronakrisen har givet den norske milliardær en ordentlig lussing.

Han står også bag hotelkæden Nordic Choice Hotels, der består af 194 hoteller i Norden og Baltikum med over 33.000 værelser i alt.

“Åhhhhh. Hvad det har kostet mig? I likviditet har det vel kostet mig 3 mia. kr. Derudover er værdierne af selskaberne skrumpet,” forklarede Petter Stordalen til Børsen i juni til spørgsmålet om, hvad krisen havde kostet ham indtil videre.

I København ejer selskabet hotellerne Villa Copenhagen, Skt. Petri, Clarion Hotel i lufthavnen og Comfort Hotel på Vesterbro.

For tre år siden sagde den nordiske hotelkonge til Børsen, at han ville erobre det københavnske hotelmarked og sætte sig på 20 pct. af markedet. I dag er den aggressive vækststrategi lagt på hylden.

“Nu skal vi passe på de hoteller, vi har, og åbne dem, der er ved at blive bygget. Vi kommer definitivt ikke til at ekspandere mere i København, før vi ser, hvordan verden ser ud,” lød det videre fra Petter Stordalen.


Apple Podcasts Podspace Spotify

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis