Der er kommet ro på kronekursen efter at Nationalbanken støtteopkøbte kroner for 65 mia. kr. og hævede renten for at holde den danske valuta stabil i marts.
Samtidig har bankerne droslet kraftigt ned for brugen af nødlån i både kroner og dollar, som Nationalbanken stillede til rådighed, da coronakrisen fik fart, men det er langt fra det samme, som at alt er faldet i hak for dansk pengepolitik.
“Det er på ingen måde normalt, sådan som swap-renter eller rentespændet til Tyskland opfører sig,” siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, der fortsætter:
“Lige nu er der ro omkring kronen, men jeg synes på ingen måde, man har løst udfordringerne med pengemarkedet og rentespændet til Tyskland.”
For blot to uger siden hentede de danske banker over 100 mia. kr. i ekstra lån fra Nationalbanken fordelt på lidt over 80 mia. kr. i 1-uges kronelån og resten i dollar og euro. I den forløbne uge var appetitten på euro tørret ud, mens der blev lånt lige under 28 mia. i kroner, 10 mia. kr. i dollar.
Samtidig er kronen styrket til et niveau overfor euro, hvor Nationalbanken ikke længere er nødt til at støtteopkøbene kroner, siger Jan Størup Nielsen.
Til gengæld er de danske pengemarkedsrenter markant dyrere end i eurozonen, mens det er blevet meget dyrere for staten at sælge danske statsobligationer end det er for Tyskland, som er Danmarks normale benchmark.
Ifølge Jan Størup Nielsen skyldes det dels, at indbetalingen af pensionsafkastskat i sidste måned og Nationalbankens forsvar for kronen har fjernet halvdelen af den normale likviditet i det danske pengemarked, dels at Danmark betaler for ikke at være et eurozone.
Likviditeten kommer tilbage i kronemarkedet i takt med at statens hjælpepakker sender penge rundt i samfundet, men omkostningen ved at stå udenfor euroen vil bestå.
“Lige nu har vi travlt med, at vi har adgang til masser af penge, og bare skal have en masse hjælpepakker, men der er ikke rigtig nogle, der tænker på konsekvenserne af det,” siger Jan Størup Nielsen.
Han peger på, at eurolandene nyder godt af, at Den Europæiske Centralbank har lovet at øge opkøb af blandt andet statsobligation fra eurolandene, mens appetitten på dansk statsgæld er noget mindre og kan komme til at lide under, at markedet ikke er så stort som eurozonen.
Det presser renterne – og dermed den omkostning, staten har ved at skulle finansiere hjælpepakkerne – op.
“Bare det at de er sikker på, at der er en køber, betyder noget. Danmark skal sælge statsgæld for 125 mia. kr., og jeg tror faktisk det bliver mere, og hvis du som køber ikke ved, om der er en køber (hvis du skal sælge videre, red.), og likviditeten er dårlig, så er det måske ikke så attraktivt,” siger Jan Størup Nielsen.
