ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nød lærer langhårede at klippe: Få skønhedsredaktørens tip til at være din egen hjemmefrisør og hjemmekosmetolog

Der er lukket hos frisøren, kosmetologen og bryndesigneren. Børsens skønhedsredaktør guider dig til at holde styr på håret på hovedet og resten af kroppen

Fugtforseglende jojobaolie fra Naturligolie, 145 kr.
Fugtforseglende jojobaolie fra Naturligolie, 145 kr.

Dengang for kort tid siden, da vi tog fødselsdagsfester, tætpakkede koncerter og frisøraftaler for givet, var det tit forbundet med himmelvendte øjne at hjemmefarve sit hår og nærmest tabubelagt at klippe det selv. Det er nu vendt på hovedet.

FRISØRSAKS.jpg
Frisørsaks fra Jaguar, 339 kr.
Jo mere vi i en isolationssituation kan klare selv, jo bedre. Men ét er, at det er blevet både nødvendigt og accepteret at fikse håret, ja sågar klippe sig selv, når frisøren er lukket, noget andet er, hvordan man gør. Er du langhåret med udpinte spidser, så er det oplagt bare at samle det hele i en hestehale og kramme lidt olie eller creme i spidserne.

Er du korthåret, men det er blevet for langt, frisker det som regel op at samle det bag ørene med enten et spænde eller lidt voks. Men pandehåret er sværere at fikse selv.

“Resultatet bliver bedst med en saks, som er lavet til formålet, så køb en billig profsaks. Søg på nettet – typisk har mærket Jaguar gode bud,” siger frisør Cim Mahony og deler sin detaljerede vejledning i hjemmeklip af pandehår:

“Klip, når det er tørt og sidder, som du plejer at have det. På den måde har du bedre kontrol over slutresultatet. Gå derefter forsigtigt til værks. Hellere klippe et par gange end tage for meget i første hug. Gå til dit pandehår, som en billedhugger går til en sten, hug for hug – oversat til håret, bid for bid,” instruerer frisøren, der samtidig anbefaler kun at bruge spidsen af saksen. “Det giver mere kontrol – og netop derfor virker en afrundet køkkensaks ikke. Og brug en kam til at løfte håret et par millimeter væk fra panden, så du ikke klipper i dine bryn.”

HÅR-CONCEALER.jpg
Dækkende hårconcealer fra Björn Axén, 80 kr.
Men hvad med alle, der er afhængige af hårfarve? Det har ikke skortet på digitale jokes om, at vi snart kan se hinandens naturægte farver.

Hos Mahony og flere andre frisører kan man købe forhåndsblandet farve til at følge op med derhjemme, men hvis man ikke har været så forudseende (og hvem har det?), så anbefaler han maskering i form af sprays og såkaldt hårmascaraer frem for hjemmefarver, som ifølge frisøren kan være for svære at ændre igen, hvis det går galt.

Hold ud

Det er ikke kun håret på hovedet, der kan være en udfordring. Det ved kosmetolog Stella Nisreen Kanaan, som er indehaver af Beauty Avenue og specialist i hårfjerning over hele kroppen. Hendes bedste råd er kortfattet: Hold ud! Især i forhold til intimområdet er det absolut no go at finde barbergrejet frem:

“Find i stedet saksen frem og trim håret til, men lad være med at barbere. For det første gør det rigtig ondt, når du eventuelt skal i gang med såkaldt sugaring igen. For det andet kommer det til at klø og kradse så meget, at du vil hade dig selv for det efter en halv dag.”

Sugaring er navnet på ældgammel mellemøstlig metode, hvor en karamelmasse af vand, citron og sukker skånsomt fjerner hår uden at knække dem.

Ifølge Kanaan er benene en anden snak, og hvis du normalt får dem vokset, kan det gå an at barbere, lyder det.

JOJOBAOLIE.jpg
Fugtforseglende jojobaolie fra Naturligolie, 145 kr.
“Men får du normalt lavet sugaring, må du holde ud, for det ødelægger det gode resultat, du har opbygget, hvis du barberer,” siger Kanaan.

Til hårene under armene må du også bruge en saks til at klippe.

“Lad for alt i verden være med at barbere eller forsøge dig med hjemmevoks, for man kan komme galt afsted og få hudafskrabninger eller brandsår,” lyder det fra kosmetologen.

At tålmodigheden også kan komme på prøve, hvis man har uønsket hårvækst på overlæben, underlæben eller hagen, er Stella Nisreen Kanaan klar over.

“Her er det dog endnu mere vigtigt, at du ikke begynder med skraberen. Hvis du ikke kan vente, så brug en pincet, eller køb voksstrips, der kan klippes til og blot skal varmes let op i hånden. Brug aldrig varm voks i ansigtet, for det kan give slemme forbrændinger og sår,” siger hun.

LOOFAH-SVAMP.jpg
Eksfolierende skrubbesvamp fra Beauty Avenue, 90 kr.
Mens du venter på, at din hårfjerningshjælp åbner igen, anbefaler Kanaan at bruge en loofah (skrubbesvamp) og ellers pleje huden med ekstra fugtforsegling, eksempelvis jojobaolie.

“På den måde bliver resultat bedre og kommer til at holde længere, når du kommer i gang med hårfjerning igen. Skrubbesvampen får nemlig hårene til at gro finere ud, så de er klar til at blive fjernet, ligesom døde hår fjernes, så det føles bedre – og ser pænere ud.”

Lad brynene gro

Endelig går brynene glip af professionel tilpasning. Men inden du her griber pincetten og kaster dig over vildskud og udstikkere, maner

BRYNBALSAM.jpg
Fugtmættende brynbalsam fra M2, 390 kr.
den anerkendte bryndesigner Kenny Anker fra brynsalonerne, der bærer hans navn, til besindighed.

“Lad nu de bryn gro. Der er mange, der drømmer om bredere eller lidt længere bryn, men som ikke kan overskue processen med at lade dem gro, når andre ser dem. Nu er der tid og ro til det,” siger han og anbefaler, at man husker at pleje med brynbalsam, fordi netop brynshår nemt bliver udtørrede af vejr og makeup – og apropos farvehjælp:

“Og så er det et godt tidspunkt at øve sig for lukkede døre og lære at tegne sine bryn naturligt op med makeup. For det kræver øvelse.”





           

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis