Dagbladet Børsen har ansat Niels Lunde som ny journalistisk chefredaktør og medlem af avisens direktion. Niels Lunde kommer fra en stilling som erhvervskommentator ved Politiken, hvor han har arbejdet siden 2008.
"Niels Lunde er en anerkendt og respekteret observatør af dansk erhvervsliv. Han har erfaring som journalist, skribent og redaktionel leder, og vil uden tvivl gøre Børsen mere uundværlig for danske erhvervsfolk, investorer og beslutningstagere," siger Anders Krab-Johansen, ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør for Dagbladet Børsen.
Niels Lunde skal drive og udvikle al journalistik i både avisen, på internettet og de trådløse platforme.
”Børsen er landets førende erhvervsavis, og jeg glæder mig til at være med til at styrke og udvikle avisens enestående position. Det kræver en journalistik, som er klart prioriteret mod avisens særlige målgruppe og som tilbyder læserne nyheder, perspektiv og overblik. Et vigtigt skridt i det arbejde bliver at udvikle alle digitale platforme, så Børsen hele tiden er tilgængelig for dens læsere og brugere uanset hvor de befinder sig.”
Niels Lunde forlader Politiken ved månedens udgang og starter på Børsen 1. september.
”Jeg har haft tre et halvt fantastiske år på Politiken og forlader avisen med stort vemod, men tilbuddet fra Børsen var så spændende, at jeg ikke kunne sige nej.”
Lang karriere
Niels Lunde er 48 år, uddannet cand.scient.pol. og har tidligere arbejdet i Dansk Arbejdsgiverforening, på Det Fri Aktuelt og på Berlingske Tidende, hvor han var ansv. chefredaktør 2002-2007.
Han er forfatter af en række bøger, senest den anmelderroste guide til dansk erhvervsliv ”100 topchefer.”
Fremover vil Dagbladet Børsens direktion bestå af Anders Krab-Johansen, Niels Lunde, kommerciel direktør Allan Hansen og Jon Tranæs, som forfremmes fra digital udviklingschef til drifts- og udviklingsdirektør.
Samtidig fratræder Bent Sørensen stillingen som ledende redaktionschef på dagbladet Børsen.