Laila Martinussen, forsker på Institut for Transport hos Danmarks Tekniske Universitet, har modtaget 967.857 kroner fra Trygfonden. Donationen går til et projekt, der skal bidrage med ny og vigtig viden til brug for fremtidige trafiksikkerhedskampagner og skal undersøge, hvorfor danskernes holdninger til spritkørsel ikke afspejles i deres faktiske adfærd. Forskellene mellem holdninger og adfærd skal afdækkes i et forsøg med 100 yngre mandlige DTU-studerende, hvor det også skal testes, om man med simple adfærdstræningsmodeller kan få folk til at ændre holdninger og agere anderledes.Jakob Stokholm, læge og ph.d. fra Dansk Børneastma Center på Gentofte Hospital, har fået en individuel post doc-bevilling af Det Frie Forskningsråd til et forskningsophold i USA. Her skal han undersøge betydningen af tarmens bakteriesammensætning tidligt i børns liv, og hvilken sammenhæng det har for en senere udvikling af astma. Studiet vil foregå hos professor Martin Blaser i Langone Medical Center på New York University.