Nationalbankens valutareserve voksede 450,9 mia. kr. i april – blandt andet fordi staten hentede nye lån i udlandet på 80 mia. kr. i den seneste måned.
Det fremgår af tal for valutareserven, som Nationalbanken har udsendt mandag.
Samtidig voksede Statens konto i Nationalbanken til 174,4 mia. kr. kr. fra 133,9 mia. kr. til trods for at Staten sendte 36 mia. kr. i ekstra kronelikviditet ud i markedet.
Statens nye udenlandske låntagning på 80 mia. kr. alene i april skal bidrage til at finansiere coronahjælpepakken, der blandt andet yder lønkompensation og statslige lånegarantier til coronaramte virksomheder, og giver mulighed for udskydelse af moms og selskabsskat.
Valutareserven bliver normalt kun påvirket, når Nationalbanken køber eller sælger valuta, for at holde kronen tæt på centralkursen på 7,46038 kr. pr. euro.
I løbet af april er Danmark for første gang i over 10 år begyndt at optage statsgæld i udenlandsk valuta som supplement til statsobligationer og såkaldte skatkammerbeviser, der er statsobligationer der løber under et år, der begge handler i kroner. For at de penge kan komme danske virksomheder og Staten til gavn, skal de først veksles til kroner i Nationalbanken, og det afspejler sig i valutareservetallene.
Nationalbankens statsgældskontor foretrækker at bruge det såkaldte commercial paper program, hvor Danmark indgår låneforretninger direkte med et firma eller et land som modpart, til at finansiere midlertidig krisefinansiering som udskudt moms og selskabsskat, og den 15. i sidste måned meddelte banken, at man allerede havde lånt for 35 mia. kr. i det marked i april.
Opskrivningen af Statens saldo med lidt over 40 mia. kr. samtidig med at der er pumpet 36 mia. kr. ud i kronemarkedet, indikerer at Nationalbanken har skaffet penge til Staten hurtigere end man har kunnet sende penge ud i økonomien i samme tempo.
Saldoen på Statens konto fremkommer, når Staten gennemfører sine løbende ud- og indbetalinger, der både omfatter skatteindtægter og provenu fra salg af statsgæld.
Staten har siden coronakrisen tog fart i marts opjusteret sine månedlige likviditetsprognoser for, hvor meget man regner med at skulle bruge. I sidste uge blev prognosen for maj opjusteret, så man nu skal bruge 85 mia. kr. mod forventet 71 mia. kr. måneden før. I april steg behovet med 67 mia. kr. til 94 mia. kr., mens man regner med at skulle bruge 72 mia. kr. mere end man får ind i juni.
